Embeross er en kæmpe og fuldvoksen rød drage, hvis enorme krop bærer præg af århundreders krige, magtkampe og hærgen. Hans skæl er mørkerøde som størknet blod, og ud af hans gab flyder en konstant stank af svovl og brændt kød.

Embeross har igennem århundreder hersket over Det Sorte Bjerg med et urokkeligt jerngreb – og end ikke det mægtige elverrige Elliens samlet magt har kunnet flytte Bjergets Røde Fyrste fra hans elskede bjerg. Det siges at dragens knusende og absolutte dominans samt frygtindgydende viljestyrke er den eneste grund til, at de tre drager kan leve sammen og ikke har revet hinanden i stykker og stumper for længst. 

Embeross er områdets ubetinget alfavæsen – betragter alt og alle omkring sig som undersåtter eller trofæer. Hvor ingen før ville kunne tro, at onde drager kunne dele territorium uden at slå hinanden ihjel, skyldes dette tilfælde nok udelukkende Embeross' altoverskyggende jernvilje og overvældende magt.

Ka’raks er den største og mest brutale af de to sorte drager. Han har en forvredet, næsten slangeagtig hals og skæl så mørke, at de opsluger alt lys omkring ham. Atypisk en sort drage, så er han muskuløs og kraftig bygget. Ligeledes vender hans horn bagud, hvilket gør denne sorte drage særdeles unik.

Hvor hans søster Noxis mere er drevet af snilde og list, er Ka’raks en blodtørstig og kontant dræber. Han elsker smerten og frygten hos sine ofre og agerer ofte som trioens gennemskærende spydspids ved overraskelsesangreb. Han trives i kaos og nyder den frygt hans tilstedeværelse frembringer hos hans mange ofre.

Ka'raks holder til den tætte skovsump på den nordlige side af Det Sorte Bjerg – og betegner sig selv som sumpområdets enehersker. En titel som Ka'raks dog holder for sig selv, når Embeross en sjælden gang flyver forbi.

Noxis er den yngste, mindste og mest beregnende af de to sorte drager. Hun har en forvredet, næsten slangeagtig hals og skæl så mørke, at de opsluger alt lys omkring hende. Modsat Ka'raks så er Noxis en mere typisk sort drage af udseende. Lang, slank og med forudrettede horn.

Og hvor broderen Ka’raks er drevet af ødelæggelse, så er Noxis en snild og beregnende jæger. Hun bruger sin syreånde klogt og taktisk og fungerer instinktivt som trioens kalkulerende bagtrop.

Til trods for sit "gode hoved" så skyldes Noxis' underkastelse af Embeross en blanding af dyb frygt og en snarrådig erkendelse af, at hun under den røde fyrstes vinger har fri adgang til det hun elsker mest – tortur, død og lidelse.

Noxis har taget den tågefyldte sump på den sydlige side af Det Sorte Bjerg som hjemsted.

Skylitz er en frygtet og berygtet blå drage, som beskrives som en klog og  skrækindjagende modstander for enhver, der vover sig nær hendes domæne.

Fysisk fremstår Skylitz som en imponerende og majestætisk blå drage. Hendes mørkeblå skæl skinner som halvblank safir, mens hendes enorme, læderagtige vinger slår som tordenbrag, når hun flyver over sit domæne. Et markant, spidst horn pryder hendes snude, og hendes øjne lyser af en intens, lyseblå gnist af elektritet. Når Skylitz åbner sitt gab, knitrer hendes berygtede blæs af skærende lynild.

Historisk set er drager et sjældent syn i Gellden, men Skylitz har sat sit uudslettelige præg på kontinentets østlige kyst. Hendes tilstedeværelse gør at skibsrejsende og handlende lever med den konstant frygt, at hendes pludselige angreb kan ændre alt og resultere i lyn, aske og død.

Dragen betragtes af mange som et af Gelldens mest farlige væsener, der i bund og grund gør, som det passer hende.

Martocx er en ældgammel og udspekuleret grøn drage, der fysisk er et frygtindgydende syn. Dragens massive krop er dækket af mørkegrønne, moslignende skæl, der giver ham perfekt camouflage i den store skov. Hans vældige vinger er slidte og arrede efter århundreders kampe, men i højeste grad stadig funktionsdygtige. Fra hans kløftede kæber siver en konstant, svag os af giftig gas, som synes at visne al liv omkring ham.

Historisk set strækker Martocx’ tilstedeværelse sig mere end et halvt årtusinde tilbage. Nogle sagn siger, at han ankom til Gellden som en af de få overlevende fra en fjern og blodig dragekrig. Andre siger at elvernes evige søgen efter harmoni og balance er grunden til Martocx’ kommen. For ifølge gudernes grundsten, Søjlernes Bog, så kan der ikke eksistere orden uden kaos – eller ro uden strid. Dette er balancens lov. 

Martocx kæmper sjældent med rå styrke, men foretrækker i stedet at manipulere Gelldens dødelige. Gennem infiltrerede agenter, hemmelige aftaler og politisk afpressning har han opbygget et spind af magt, der rækker dybt ind i de omkringliggende riger.

Skarnok fremstår som en gigantisk, ældgammel sort drage, hvis pansrede skæl er mørke som natten og tæret af århundreders sumpsyre. Hans horn er vredne og knækkede af utallige kampe, og hans øjne gløder med en iskold, psykopatisk intelligens.

Som en af Gelldens største drager besidder Skarnok en ødelæggende kraft af ren korruption og syre. Hans ånde kan opløse både hærdet stål og kød på et øjeblik.

Skarnok er i stand til at styre tågen og det sumpede terræn i Sumplandet, hvilket tillader ham at skabe illusioner, kvæle lys og forvride stedsansen hos uvelkomne rejsende. Dragens nærmest uendelige vinger bærer ligeledes præg af store kampe fra fordums tid.

Det siges, at når sumpens hersker bevæger sig gennem Sumplandet, flettes hans skikkelse sammen med sumpens evige tætte tåge, hvilket gør ham næsten umulig at opdage, før hans opslugende skygge falder direkte over sit bytte.

Fysisk fremstår Tjargiz som en frygtindgydende mastodont blandt hvide drager, mærket af århundreders uafbrudte kamp. Hans panserlignende skæl er ikke blot hvide, men har en mat, gletsjerblå tone med et tykt lag af evig frost og skarpe ispigge langs rygraden. Adskillige dybe ar skærer gennem hans krop – stumme vidnesbyrd om dræbte helte, hvis våben knækkede mod hans tykke hud.

Det siges at Tjargiz’ venstre øje er blindt og overgroet med mælkehvid is, men hans højre øje gløder som en isnende, sulten stjerne.

Faktisk set trækker Frostbane mørke skygger mere end 100 år tilbage i Norlands historie. Børn bliver fortalt, at Tjargiz som helt ung drage knuste den før så legendariske klanby Audengaard. En tragedie, der har givet Tjargiz navnet "Norlands Ende".

Lige siden har dragen været en uafvendelig plage for nordboerne – ganske som et hav af modige, men døde, krigere bevidner.