Organisa­tioner I Gellden

|
Broder Malu, Barakmester hos Brindendurs Solmunke

Brindendurs Solmunke

Lokation: Landsbyen Vendur i Tågebakkerne, Brindendur
Brindendurs Solmunke er Gelldens ældste og mest respekterede munkeorden. Solmunkene er et broderskab gennemsyret af visdom og styrke. Fra deres hjem i Vendur, en mystisk by skjult blandt Tågebakkerne ved foden af Orthans Tinder, vogter of ærer de traditioner gamle som bjergene selv.

Ikke alene er munkene kendt for deres skarpe intellekt og urokkelige tro, men også for deres legendariske kampform, der siges at spejle solens kraft og præcision. Klædt i gul- og sortfarvede dragter træner de dagligt for at hædre Orthan, solens gud, hvis lys guider deres vej.

Mange drømmer om at slutte sig til Solmunkene, men kun de mest dedikerede og rene af sind overvinder prøvelserne. For dem, der optages, venter en livsrejse som vogtere af lys, sandhed og styrke i en ofte mørk og dyster verden.

Huksa’s Klinger

Hovedkvarter: Byen Huksa, Ismar
Huksa’s Klinger er Gelldens mest frygtede og magtfulde sammenslutning af lejesoldater. En brutal armé på over 20.000 hårdføre krigere, der sælger deres sværd til højstbydende. For dem er strid ikke et kald, men en forretning, og mønten er deres eneste drivkraft.

I mere end 200 år har Huksa’s Klinger været en afgørende kraft på slagmarken – og de har ofte vendt tidevandet i konflikter, der har formet rigers skæbne. Ingen kamp er for blodig og ingen side for uværdig... Så længe prisen er høj nok.

Hvisken i skyggerne hævder, at krigsguden Mardon styrer klingerne fra sit mørke domæne – og at hans blodige vilje gennemsyrer alle deres handlinger. Uanset hvad så er én ting så godt som sikkert: At møde Huksa’s Klinger i strid, er at stirre nederlag i øjnene.
Officerer i Huksa Klinger
Troldmanden Rizdifel fra Isanos Arkanske Broderskab

Isanos Arkanske Broderskab

Hovedkvarter: Kundskabens Tårn i byen Isano, Ismar
Isanos Arkanske Broderskab er en ældgammel orden af vandrende wizards og sorcerers, der har viet deres liv til et nomadisk kald. Disse magikere, der bærer den legendariske Isanos' navn, rejser uophørligt gennem Gelldens lande – præcis som den store magiker gjorde for over 500 år siden.

Blandt den bred befolkning er de både frygtet og beundret, deres tilstedeværelse synes at være et løfte om arkansk kraft og visdom, men også en påmindelse om magiens ustabile og ofte farlige natur.

Broderskabet tjener oftest som problemløsere, rådgivere og beskyttere for dem, der kan betale prisen. Deres magi er både en gave og et våben, og de vælger deres alliancer med omhu.

Som bærere af Isanos' arv følger de hans filosofi: Magi skal forblive fri og ubegrænset, og dens styrke skal tilfalde dem, der har evnen og visdommen til at mestre dens kraft.

Kuben

Hovedkvarter: Ukendt / Netværk i hele Gellden
Kuben er et skyggefuldt forbrydernetværk, hvis indflydelse strækker sig til næsten enhver krog af Gellden. Omgærdet af mystik og hemmeligholdelse er Kuben en gåde, selv for dem, der kender organisationens magt.

Ingen udenforstående kender dens sande struktur eller leder, men ét står klart – Kuben er en dødsensfarlig modstander, som ganske få tør krydse.

Forbrydernetværket siges at være allestedsnærværende – deres øjne og ører findes i hver en by, hver en landsby, ja selv i de mest skjulte afkroge. Kuben ved alt, og det er forbandet svært at skjule noget for deres net af spioner og agenter.

Organisationen skyr ingen midler for at opnå dens mål, og deres grusomme ry gør dem til en usynlig, men konstant trussel, der lurer under overfladen af Gelldens samfund.
Et formodet højtstående medlem af Kuben
Storlaugsmester Heltzer fra Monta Mar's Minelaug

Monta Mar's Minelaug

Hovedkvarter: Minebyen Monta Mar, Ismar
Monta Mar’s Minelaug er en uovertruffen magtfaktor i Gellden, hvis navn er lige så solidt forankret som de jernårer, de udvinder. I hjertet af Monta Mar, Gelldens største og mest velstående mineby, hersker lauget med en jernnæve over de dyrebare miner, byen og de omkringliggende områder.

Lauget er ikke blot en sammenslutning af mineudvindere, men en uigennemtrængelig bastion af magt og grådighed. Dets ledere er berygtede for deres hensynsløse kontrol og ry for at gøre hvad som helst for at beskytte deres rige – alt fra bestikkelse til blodige hævntogter og endda mord.

Der hviskes i skyggerne om Laugets forbindelser til forskellige kriminelle netværk, hvilket gør Monta Mar’s Minelaug til en frygtet magtfaktor i Gellden. For hvem våger at udfordre de herrer, der graver evig rigdom op fra jordens uendelige dyb?

Runejægerne

Hovedkvarter: Havnebyen Godlehop, Aldenmor
Overalt i Gellden tales der med både ærefrygt og lettelse om Runejægerne – en organisation, hvis grundlæggende formål er at beskytte folk mod uhyrligheder og det overnaturlige onde mørke.

Fra de fjerneste landsbyer til de travleste byer har Runejægerne etableret sig som en nødvendig forretning og skjold mod uhyrer, djævelskab og fænomener, der truer samfundets skrøbelige balance. Ved hjælp af deres magiske runer sporer og jager de effektivt alverdens rædsler.

I landsbyerne finder man ofte en enkelt Runejæger, mens større byer har flere afdelinger, der fungerer som baser for bekæmpelse af monstre og overnaturlige trusler.

Fra disse steder koordinerer Runejægerne selv opgaver eller videreformidler dem til andre via en opslagstavle. Tavlerne er ofte fyldt med opgaver, der fx lyder på jagt af raserende gnolls, til fjernelse af mystiske forbandelser og bekæmpelse af frygtindgydende drager.
Halvorken Petos, runejæger
En af Kias' Stemmer på jagt efter mistænkte forbrydere

Stemmerne fra Ismar

Hovedkvarter: Opererer mest i det Centralgellden
Stemmerne fra Ismar er en urokkelig og hurtig voksende orden af Kias’ udvalgte, prædikanter og dommere, der bringer gudindens ubønhørlige retfærdighed til selv Gelldens rigeste kroge. Disse omvandrende troende står som hævnens stemmer for de rene og retfærdige, og alle – selv konger og adel – bliver straffet for deres synder og urene levevej.

Med en urokkelig tro på, at loven er absolut og gældende for alle, så fungerer Stemmerne som både dommere, jury og bødler. Deres kendelser falder som guddommelige slag, og i deres øjne er ingen hævet over Kias’ universelle retfærdighed.

Hos den jævne borger vinder ordenen indpas, imens adlen og den magtfulde elite frygter dem. For Stemmernes søgen efter sandhed og retfærdighed kender ingen grænser. Stemmernes røst har det med at efterlade et spor af ubestridelig orden, hvorefter selv de stolteste må bøje hovedet i frygt.

Tanu Unionen

Hovedkvarter: Havnebyen Tanu, De Fire Grevskaber
Tanu Unionen er en stor velhavende handelsorganisation, der har specialiseret sig i handel med sjældne og eksotiske varer i hele Gellden. Fra mystiske mineraler og sjældne dyr til uhyrlige monstre og fortryllende komponenter – der er intet, Unionen ikke kan skaffe. Et velkendt ordsprog siger: ”Kan du drømme det, så er Unionen leveringsdygtig.”

Men bag Unionens overdådige facade gemmer sig hemmeligheder, som ingen rigtig stiller spørgsmålstegn ved – lige undtagen nogle deres hårdnakkede konkurrenter, som benytter enhver tænkelig lejlighed til at rakke Unionen ned. Mange spekulerer i, hvor og hvordan varerne skaffes, men få ønsker at udfordre organisationens indflydelse og magt.

Unionen råder over en imponerende flåde, der fragter rigdomme og mystik på tværs af kontinentet. Så der hvor unionsflaget vejer, følger både store mængder guld og mørke hviskener.
Et blik ind i en af Tanu Unionens mange handelssteder
En skovsøster i Vor Moders Hånd

Vor Moders Hånd

Hovedkvarter: Ukendt
Vor Moders Hånd, også kendt som Umora's udvalgte, er en frygtløs og mystisk orden af druider, der siges at være en slags forlængelse af Moderens vilje. Som udvalgte tilhængere af Umora, naturens gudinde, færdes de over hele Gellden som beskyttere af naturen og elementerne.

Deres opgave er at værne om Moderens domæne – at helbrede de sår de uvidende påfører naturen samt bekæmpe de kræfter, der truer gudindens børn i form af dyreliv, bjerge, skove, floder, have, sletter, marker mm..

Vor Moders Hånd er et fællesskab af bestående af hovedsalig druider, men inkluderer også nogle få paladins og clerics, der bærer naturens farver og materialer som et skjold mod civalitionens ødelæggelse.

Deres sange, sagn og fortællinger er fyldt med vidnesbyrd om Moderens kraft og naturens mirakler. Disse flyder som vind gennem skovene, vand langs bjergsiden og rumlen gennem jorden – og er bevis på at Skovmødrene er sande forkyndere af naturens magt.
©
2026
Gellden – Søjlernes Krig
Alt information og materiale på dette site kan bruges gratis, men må ikke videredistribueres eller sælges for egen vinding skyld.

De Forladte LAnde

Hovedstad: Ingen officiel (His'Dahr)
Regent: Ingen (måske Hærfører Ta'Mocx)
Folkefærd: De Forladte Lande er et barskt og broget hjem for mange frygtede folkefærd. Hobgobliner udgør den dominerende magt, efterfulgt af orker, gnolls og gobliner. Minotauere, lizardfolk og kobolds lever i spredte stammer, mens mennesker er få, men til stede. Resten er en kaotisk blanding af alt muligt andet – som er meget værre!

Præsteriget Carto

Hovedstad: Carto By
Regent: Søjlernes Børn
Folkefærd: Både land og hovedstad domineres af mennesker. Dog er næsten alle racer repræsenteret i Carto, for her vægtes tro højere end blod. Af alle racer har Aasimars en særlig ophøjet status og betragtes af flertallet som gudernes udvalgte, næsten mere himmelske end jordiske.

Klanriget Helmark

Hovedstad: Borgelheim
Regent: Klanmester Dular
Folkefærd: Helmark består af et utal af små klaner og stammer, hvoraf de fleste er raceopdelt. Af disse stammer er dværgene, orker, hobgoblins, goliaths og menneskene de mest dominerende. Mange af klanerne er hesteridende nomadefolk, som lever på landets bakkede sletter og i de høje bjerge.

Kongeriget Norland

Hovedstad: Idlehem
Regent: Kong Eidur
Folkefærd: Norland regereres af mennesker, men befolkningen består også af mange andre racer, hvor især de mere stålfaste respekteres og tages med på råd. Såsom dværgene, goliaths, tabaxi og orkerne.

De Fire Grevskaber

Hovedstad: Nordelmor
Regent: De fire grever/grevinde
Folkefærd: De Fire Grevskaber er ledet af tieflings, som sidder på 99% af alle ledende poster i landet. Andre racer bor og lever her, men må finde sig i tiefling-styret og de øverste ledere; Grev Beltenbrinn, Grev Monsasa, Grev O’Bel og Grevinde Martello.

Republikken Aldenmor

Hovedstad: Mandolmar
Regent: Statsholder Veles O'dahr
Folkefærd: Aldenmor består af en bred blanding af mange racer. Menneskene er i et lille overtal i republikken, som også omfatter separate dværge-, halflings- og elvernationer og større grupper af gnomer, tieflings, goblins, goliaths, orker, kentauere mm.

Elverriget Ellien

Hovedstad: Vardell
Regent: Kong Lubien Allarien IV
Folkefærd: Elverriget består, som navnet også indikerer, næsten udelukkende af elvere, der lever under et kastesystem, som opdeler folket i 5 forskellige samfundslag. I Elliens elvere bor der også få mennesker, halflings, tieflings mm i riget. Disse minoriteter er dog alle uden for nogen reel indflydelse.

Kongeriget Brindendur

Hovedstad: Mindenbard
Regent: Kong Velmer I
Folkefærd: Brindendur er et rige præget af stærke traditioner og en tydelig samfundsopdeling. Menneskene har i generationer været den dominerende magtfaktor og udgør også flertallet af befolkningen. Andre racer tåles og eksisterer, men de ses ikke ofte i de højere samfundslag.

Det Ismarske Kejserrige

Hovedstad: Ismark
Regent: Kejser Esseltin III
Folkefærd: Kejserriget er ledet af mennesker, men befolkningen afspejler også en bred vifte af andre racer, såsom elvere, dværge, halflings, goliaths, tieflings, orker og minotauere.