Gelldens største politiske og militære magt regeres fra hovedstaden Ismark af Kejser Esseltin III og hans rigsråd af rådgivere.

Til trods for Ismars traditionsrige og historiske store styrke, så siges det at kejserens magt langsomt undermineres af Stemmerne, en ny populær religiøs og voksende bevægelse, som sætter retfærdighed, lov og orden over alt.

Gelldens østligste kongerige er lige så rig på naturlige rigdomme, som det er på intriger ved hoffet. Historisk set har Brindenburg altid været en stormagt, men igennem de seneste århundreder er rigets magt falmet.

Tiden ser ud til at være vokset fra de gamle og ærefulde værdier, som riget er bygget på. På nærmest mirakuløs vis sidder den tudsegamle Kong Velmer stadig på magten i Mindenbard.

Modsat Brindenburg, så er der styr på både hof og adel hos Elverkongen Lubien, der styrer sit frodige land med en hård, men retfærdig hånd fra sit palads i hovedstaden Vardell. Det er også nødvendigt, da især den nordlige del af riget er under påvirkning fra disse nye ismarske “Stemmer”.

Lubien rådgives af stjerneforsamlingen, som består af repræsentanter fra hele Elliens adel - med undtagelse af det menneskelige mindretal i Nord-Ellien, der ingen politisk indflydelse har.

Centralt i Gellden ligger kontinentets eneste republik, som fra hovedstaden Mandolmar styres af Statsholder Veles Dahr. Statsholderen er valgt af Det Højeste Råd - et råd der består folkevalgte repræsentanter fra Aldenmor’s 12 distrikter.

Aldenmor ses ofte som en meget tolerant nation, hvor de fleste racer bor, handler og omgåes i forholdsvis fred og ro uden de store former for ballade og problemer. 

Helt mod vest ligger De Fire Grevskaber, som er en unik union af fire grevskaber. Disse grevskaber ledes af tieflings, der har delt landet og magten iblandt sig – og greverne Beltenbrinn, Monsasa, O’Bel samt Grevinde Martello er for tiden nationens ledende skikkelser.

De regerer fra hver deres egn, men mødes 4 gange årligt i den neutrale hovedstad Nordelmor i forbindelse med kvartalsfesterne. Hovedstaden ledes af Byholder Bartez, der pudsigt nok er eneste menneske med nogen reél magt i De Fire Grevskaber.

Mod nord ligger Norland - det koldeste og goldeste rige i Gellden. Norland er hjemsted for et stolt og stædig folkefærd, som trods de barske omgivelser trives under ledelse af Kong Eidur. Kongen er en midaldrende mand i sin bedste form, der som mange andre norlændere, har ry for at have langt mere respekt for ren handling end fin diplomati, flotte ord og tomme løfter.

Kong Eidur regerer fra Skjoldenes Hal i hovedstaden Idlehem, som også er nationens eneste reelle storby. Dette gør byen til center for det meste af landets handel.

Længst mod øst ligger Gelldens mindste rige, Præsteriget Carto. Riget regeres fra hovedstaden Carto, af De Tre Paver, der tilsammen udgør Søjlernes Børn. Disse tre siges at være gudernes særlige udvalgte – og er derfor også den øverste religiøse instans på kontinentet.

Til trods for deres forskelligheder er det Søjlernes Børn opgave at opretholde en naturlige balance blandt følgerne af De Ni Søjler. Carto er Gelldens ubetinget kirkelige hovedsæde og af denne grund også en indflydelsesrig stormagt.

Nord for De Fire Grevskaber ligger Helmark - et isoleret land fyldt med mange små klaner og spredte stammer. Igennem de sidste 1000 år været Helmark været hjemsted for uendelige stridigheder på tværs af stammer og racer. Men den tid kan være forbi, da rygter fortæller om en mægtig kriger, som synes at have formået at samle mange af de rivaliserende klaner under et fælles banner.

Den nye union har taget hovedsæde i den hurtigt voksende by Borgelheim, hvilket lige nu vækker stor bekymring blandt de ledende figurer i De Fire Grevskaber og Brindendur.

Det nordøstlige Gellden er et stort og menneskeforladt område, som i folkemunde bliver omtalt som De Forladte Lande. Helt øde er området dog ikke, da alverdens fordrevne og frygtede væsner har fundet sig et hjem her.

I tidens oprindelse var De Forladte Lande kendt som civalitionens vugge, men myter fortæller at en krig blandt guderne lagde området øde og underlagt en mørk og ond tåge. Man siger ofte, at ingen ved sine fulde fem frivilligt søger dette sted. Nye rygter fortæller endda om et grumt og voksende mørke dybt inde i tågen.