Generelt siges det at halflings sjældent søger at forandre verden. Gnomer kan have svært ved at lade være.

Udseendesmæssigt ligner halflings og gnomer ved første øjekast hinanden nok til, at de ofte forveksles. Begge racer er små, og begge kan have et meget varieret udseende. Der er dog ofte tydelige forskelle.

Halflings har generelt menneskelige kropsproportioner. De kan være slanke eller runde, men deres kroppe føles som mindre udgaver af menneskers. Deres ansigter er ofte bløde, runde og venlige, og deres ører er menneskelignende eller let afrundede afhængigt af deres slægt.

Halflings har som regel blødt hår og praktiske frisurer. Mænd anlægger sjældent store fuldskæg, men bakkenbarter og overskæg er ikke usædvanlige.

Og selvom historier fra andre verdener måske fortæller om halflings med ekstremt behårede fødder, er dette ikke tilfældet i Gellden.

Halflings er typisk mellem 90 og 110 cm høje og vejer omkring 18–23 kg.

Gnomer har derimod mere markante nisse-, elver- og fe-lignende proportioner. Deres hoveder og øjne er en anelse større i forhold til kroppen, og deres ansigtstræk er ofte mere særprægede og de fleste har lange spidse ører. En markant næse, høje kindben eller intense øjne er heller ikke ualmindeligt.

Deres ører er tydeligt spidse og minder om elvernes, men er tit større og sidder mere ud til siden.

Gnomisk hår kan være vildt, strittende eller på anden måde iøjnefaldende, og nogle mandlige gnomer bærer velplejede, spidse eller trimmede skæg.

Gelldens gnomer er mindre end halflings. De er typisk mellem 80 og 100 cm høje og vejer omkring 18–22 kg, hvilket gør dem til Gelldens mindste spilbare race.

Den lille forskel i størrelse er dog sjældent nok til at afgøre, om en fremmed er halfling eller gnom. Det er som regel ansigt, ører, kropsbygning og opførsel, der afslører det.

Det til trods, så er Gelldens småfolk selvfølgelig akkurat lige så forskellige hver især som mange af kontinentets øvrige racer.

Halflings lever typisk omkring 150 år, hvorimod gnomer har en noget længere levetid på mellem 350 og 500 år. Halflings anses som voksne ved 20-årsalderen, imens gnomer går ind i voksenlivet, når de runder de 40 år.

For halflings handler livet ofte om at nyde det, man har fået. For gnomer er et langt liv en invitation til at lære og udforske mere.

Det betyder dog ikke, at halflings er naive eller uden ambitioner. De er ofte dygtige til at tilpasse sig, når verden omkring dem ændrer sig. Hvor andre racer forsøger at kontrollere deres skæbne, har halflings en bemærkelsesværdig evne til at bevare roen og stole på, at tingene nok skal løse sig.

Og på mystisk vis gør de ofte netop det.

Halflings har ingen medfødt magi. Deres styrke ligger andre steder. De er praktiske, sociale og ofte overraskende modstandsdygtige, når livet pludselig bliver mere alvorligt, end de havde håbet.

Der findes mange forskellige halfling-samfund i Gellden, og deres kulturer kan være vidt forskellige. Kasler-halflings på Juvelkysten lever eksempelvis af underholdning og gæstfrihed, mens Valdur-klanen i Norland er fiskere og hårdføre arbejdere. Dolperne i Aldenmor er kendt for deres livsglæde, mens halfling-klaner i Helmark har gjort ridning og avl af deres dyr til en vigtig del af deres kultur.

Hvor halflingen spørger, hvordan kan sådan noget fungere, undrer gnomen sig ofte, hvorfor det fungerer – og hvad der ville ske, hvis man modificerede eller skilte det ad.

Gnomer er opfindsomme, nysgerrige og ofte lettere excentriske. Nogle bliver geniale opfindere. Andre helliger deres liv til viden, arkanske studier eller videnskabelige teorier. Mange lever dog helt almindelige liv som håndværkere, købmænd, lærde eller borgere.

Deres medfødte magiske evner og større modstandsdygtighed over for magi gør dem samtidig til et naturligt syn i Gelldens arkanske miljøer.

Halflings har ingen samlet tradition for tilbedelse af én bestemt guddom. I stedet retter mange deres bønner mod den gud, der passer til situationen.

I spil og konkurrencer er det ikke ualmindeligt at en halfling sender en bøn til Luxanda, gudinden for spil og fristelse. Nogle halflings mener også, at deres næsten altid tilstedeværende held må være en mærkelig arv af en slags fra gudinden selv.

På en gård eller i hverdagens små situationer ytres der måske en bøn til Orthan, solens gud, eller Zuna, livets gudinde – men det er mest for lykkens og tilfældets skyld og fordi det sikkert er blevet en vane.

Halflings har også en særlig forkærlighed for fester og mærkedage. Nogle foregår måske i guders navn eller ære, men udadtil synes der ikke at være meget tro eller religion til steder under disse festligheder.

For mange halflings behøver ikke en speciel anledning til fest og hygge. Hvis der er god mad, godt selskab og tid nok, kan næsten hvad som helst blive til en fejring af en slags.

Gnomer er heller ikke særligt religiøse, men mange har dog ofte et tættere forhold til Ellias, skabelsens gud end til andre guder.

For mange gnomer handler tilbedelsen dog mindre om traditionel religion og mere om skabelsen selv. En bøn til Ellias kan være et håb om en velsignelse før et eksperiment, en ny opfindelse eller et forsøg på at forstå noget, ingen har forstået før.

Gnomiske traditioner er ofte knyttet til viden, læring, forretning eller arkanske studier. Blandt Ravdal-gnomerne er det eksempelvis almindeligt, at børn begynder deres arkanske uddannelse allerede i en relativt ung alder.

Det har medvirket til, at mange gnom trolddomsudøvere gennem tiden har søgt optagelse i Isanos Arkanske Broderskab, den nomadiske sammenslutning af magikere i Ismar.

Halflings og gnomer bliver af mange ofte betragtet som én samlet racegruppe, hvilket er fejlagtigt. Deres forhold til andre folkeslag er faktisk på mange områder forskellige.

Selvom halfling-kulturen ofte forbindes med fest, mad og fællesskab, findes der også videnssøgende, introverte, alvorlige og reserverede halflings – ligesom der findes egoistiske og sundhedsfokuserende halflings. 

Det vigtigste er ikke, at din halfling altid er glad. Det er, at din halfling har en måde at møde verden på. Den behøver ikke altid at gå gennem mad, fest og drikke – men den kan godt.

Måske tror du oprigtigt på, at tingene nok skal gå. Måske tager du hver dag, som den kommer. Måske er du den person i gruppen, der holder hovedet koldt, når alle andre begynder at gå i panik.

Eller måske er du bare meget, meget heldig.

Gnomer er perfekte til spillere, der gerne vil spille en karakter med nysgerrighed som drivkraft. Men en gnom behøver ikke være en excentrisk opfinder. En gnom kan sagtens være en udadvendt krovært, en forretningsorienteret købmand, en arkansk kriger eller en helt almindelig borger, der bare gerne vil forstå, hvorfor naboens dør knirker.

Men køber du ind i denne gnom ærketype, så overvej, hvad din gnome ikke kan lade være med at undersøge.

Vargal, den sorte dødsslaad

Blandt halflings findes der få fortællinger eller vandrehistorier, som deles på tværs af Gellden. Men den mest kendte – og mest frygtede – handler om Vargal, den sorte dødsslaad.

Ifølge fortællingen har Vargal jagtet halflings gennem generationer. Tilbage i tidernes morgen blev det nemlig profeteret, at slaaden ville blive ophøjet til guddom, hvis den fortærede den sidste levende halflings hjerte.

Af denne makabre grund har halflings i generationer genfortalt historien. Nogle fortæller den for at skræmme børn. Andre fortæller den ved lejrbålet, imens enkelte halflings hævder, at Vargal stadig dræber halflings i håbet om at næste hjerte er det sidste hjerte.

Arkana's magiske strøm

Blandt gnomer går én legende igen næsten overalt i Gellden. Legenden fortæller, at Arkana, den forviste gudinde for magi, har efterladt en slags magisk strøm i Gellden – en oprindelig kilde, hvor magien findes i sin reneste og mest kraftfulde form.

Ingen dødelig kan ifølge legenden tilkalde eller tæmme denne strøm. Dog drømmer mange gnomer om at finde den – og for nogle er det en livslang besættelse. For andre blot en fascinerende tanke.

Men fortællingen om Arkanas magiske strøm er blevet en del af den gnomiske forestilling om, at enhver hemmelighed kan forstås, hvis man blot stiller det rigtige spørgsmål.

Disse racebeskrivelser bør bruges udelukkende som en inspiration til jeres halflings og gnomer. For ved jeres bord bestemmer I om disse "småfolk" er glade livsnydere, et videnshungrende folkefærd eller noget helt tredje eller fjerde?

Disse ophav, slægter, navne og plots til fri afbenyttelse eller fortolkning. Tag og brug det I lyster, supplér det med nyt eller kom op med noget, der er jeres helt eget.