Lev dit liv, som du lyster. Lev nu og lev uden frygt for morgendagens domme!

Luxanda er gudinden for lyst, fristelse og det uforudsigelige kaos. Hvor de andre af Mørkets Guder ønsker at oversvømme verden med krig og død, så nyder Luxanda at se den smuldre indefra gennem voksende og smittende begær.

Hun er ikke, som Mardon og Darl, drevet af rå vold og korruption, men af den ypperste fryd ved at se selv de mest retskafne sjæle overgive sig til deres indre mørke.

For Luxanda er tilværelsen ét stort hasardspil, hvor hun altid har en trumf gemt i ærmet.

Luxanda hersker over sin egen fløj af Nattens Dal, kendt som De Slørede Saloner. Dette domæne er ikke en fysisk fæstning, men en uendelig, skiftende labyrint af sanselige indtryk og lokkende luksus, der eksisterer i grænselandet mellem drøm og virkelighed.

Salonerne er fyldt med lyden af rytmiske trommer, duften af lavendel og lyden af terninger og mønt, der smides over fløjl og bordtoppe. Rummene ændrer form efter ens dybeste og oftest mest skjulte længsler. For den grådige er væggene fx lavet af guld, imens den ensomme ser rum fyldt med elskere og begær.

Det siges, at alt i salonerne er illusioner, der langsomt fortærer gæsters viljestyrke og tidsfornemmelse. De, der træder ind, opdager ofte for sent, at prisen for en enkelt nats nydelse er en evighed som en viljeløs tjener i Luxandas hof.

I De Slørede Saloner opbevares alle verdens mørke hemmeligheder. Hemmeligheder hvisket af dem, der tabte deres sjæl i spil eller mistede sind og hjerte til begær.

Luxanda fremstår som en mystisk, sensuel og ufattelig smuk kvinde med hud, der dufter og gløder som lavendel i skumringen. Hendes øjne er lilla og synes at kende alle de synder, man forsøger at skjule.

Hendes primære symbol er en skæv terning, der repræsenterer tilfældighed, risiko og hendes evne til altid at manipulere udfaldet.

Når hun vandrer blandt dødelige for at så kaos, tager hun ofte form som en fristende og livsglad smuk ung kvinde klædt i sort og lilla.

Nogle siger også at hun viser sig for syndere og følgere, som en majestætisk sort kat med lysende lilla øjne. I denne skikkelse sniger hun sig ind i kongers rådskamre og spilleres gemakker.

Luxanda er illusionens og manipulationens sande mester. Hendes magt udspringer fra hendes impulsive evne til at finde svaghederne i de dødeliges moral og udnytte disse, indtil enhver form for forsvar er nedbrudt.

Fristeren er så dygtig en bedrager, at det, der starter som en simpel illusion, hurtigt bliver til ren virkelighed for hendes ofre. Hun er i stand til at bøje opfattelsen af verden efter sin vilje og få selv de stærkeste væsener til at tvivle på deres egne sanser.

Luxanda siges at kunne velsigne bønner og følgere med "Søsterens Held", men dette held er for det meste kortvarig – og vil før eller siden få katastrofale følger, der blot skaber mere kaos og begær efter mere.

Med en hvisken kan fristelsesgudinden vække slev de dybeste og mest undertrykte lyster og forvandle ædel kærlighed til selvisk besættelse. Hendes charme er så overvældende, at selv engle og andre udødelige må kæmpe en nyttesløs kamp for ikke at falde for hendes væsen.

Luxanda er den hviskende arkitekt og mægleren i mørkets trekløver. Hun er bindeleddet, der gør Mardons krige mulige og holder Darls dødsrige fyldt med syndere.

Mardon ser Luxanda's virke som nytteligt. Fristeren skaber grobunden for krigsgudens konflikter ved at splitte alliancer og lokke ledere i fordærv.

Darl er tilfreds de sjæle, som Luxanda sender til hans rige. Sjæle som er knust både mentalt og moralsk – og dermed let formelig.

Og så ser Luxanda Ellias som en nyttig kilde til skønhed – og manipulerer ofte skabelsesguden til at smede pragtgenstande, der i virkeligheden fungerer som fristende fælder for de dødelige.

Luxanda afskyr Orthan's sollys, da det afslører hendes løgne. Hun betragter solgudens moral som et kedeligt fængsel og elsker at bevise, at selv hans mest trofaste præster har en pris.

Kias, Stemmen, er Fristerens absolutte ærkefjende. Troen på lov og orden er ofte så stærk, at den ikke kan korrumpere med lyst – og derfor ser Luxanda det som sin største udfordring at knække Kias' selvhøjtidelige retfærdighed.

Heldets gudinde finder også Zunas barmhjertighed ynkelig og gør alt for svække Zunas generelle popularitet.

Endeligt ser Luxanda Umora og Helder, og deres evige prædeken om naturens balance og videnskabens logik, som kedelige barrierer for det glade kaos.

Tjenere af Luxanda findes overalt, hvor begær og risiko trives. De er ikke nødvendigvis de største krigere, men oftest manipulationens mestre, der formår at spinde et net af anarki for egen vindings skyld.

De mest generelle følgere tæller spillere, ludomaner, forførere, skøger, skumle rådgivere, spioner, dekadente adelsfolk med mere. Mange af hendes følgere ser kaos som både et kald og en glæde. Folk som lever til fulde efter Fristerens lære om at enhver er sig selv nærmest og at man er forpligtet til at tage for sig af livet og give efter for lyst og begær.

Der findes nogle gamle skrifter, som nævner en glemt nation af mørkelvere, der skulle se Luxanda som deres sande skaber. Ifølge skrifterne var de oprindeligt elvere bosat i Zenastia, felandet, men fristelsesgudinden forførte disse elvere med løfter om ubetinget frihed og drev dem med tiden længere og længere væk fra deres elver-arv, indtil de en dag var total ukendelig og fravristet det evige lys, som siges at leve i alle andre elvere.

Kias er hendes absolutte modpol, og konflikten mellem dem er nådesløs. Stemmerne, den voksende og fanatisk religiøs orden af prædikanter og inkvisitorer, agerer som Kias’ forlængede arm i Gellden. Og for Stemmerne er enhver form for kaos og anarki en sygdom, der skal brændes ud, og Luxanda er selve smittekilden.

Solguden Orthan og hans kirke står i evig krig med Søster Kaos. Hvor Orthan prædiker pligt og fællesskab, prædiker Luxanda individets nydelse og ligegyldighed, hvilket gør dem til uforenelige fjender.

For livsgudinden Zuna og hendes følgere er Luxanda en parasit, der er en direkte hån mod alt, hvad det gode og meningsfulde liv står for. De ser det som deres hellige pligt at stoppe de sår, som Luxandas fristelser efterlader sig i både sind og samfund.

Det fortælles, at Luxanda engang spillede terninger med vidensguden Helder om skabelsens første store hemmelighed.

Helder spillede med logik, men Luxanda brugte en terning skåret af en flig af kaos. Fristeren vandt, og den hemmelighed hun vandt, gav hende magten til at plante den første gnist af selvisk begær i sjælen på alle dødelige.

Historien om den allerførste platinmønt, smedet i mørket under De Slørede Saloner. Mønten vækker et ustyrligt og voldsomt begær hos enhver, der ser den. 

Den siges, at vandre gennem Gellden af egen fri vilje – og efterlader sig et spor af forræderi og ruin.

Mønten er Luxandas forstærkende gave til grådighed, og ingen dødelig har endnu formået at modstå den kræfter.

Sagnet om mørkelvernes skabelse fortæller, at Luxanda i en illusion viste elverne, at deres liv i harmoni med naturen i virkeligheden var et kvælende fængsel.

Søster Kaos gav dem smag for mørkets intense nydelser og kaossets uendelige muligheder – og da de troligt fulgte hende ind i Nattens Dal, blev deres øjne lilla og deres hud mørk, som et tegn på, at de nu tilhørte Fristeren for evigt og altid.

Darl, en yngste af Mørkets Guder er nok også den mest frygtede – og det med god grund.

Gellden – Søjlernes Krig