“Jeg er Orthan, Lysbringeren. Solen som jager mørket og frygten bort. Solen som fylder verdenen med varme og glæde. Jeg er kilden til alt og fra mig skal lyset skinne.”

Orthan kaldes mange navne af mange forskellige folk. Men fælles for alle de fortællinger er, at solguden er gudernes overhoved, den ældste blandt De Ni Søjler – og kilden til alt lys, varme og glæde i Gellden.

Som solens og himlens gud hersker han over dagens komme, den lys og er den konstante garant for, at mørke og kulde holdes på afstand.

Orthan er desuden gud over tid, lederskab og vilje. Kort sagt er han en alfaderfigur, der tager sit ansvar for verdens orden meget alvorligt.

Orthan har hjemme i Soltemplet på Gudebjerget Estopoli, hvor han bor sammen med Zuna og Ellias. Hans bolig, det store hvide tempel på toppen af bjerget, er den mægtigste bygning på Estopoli. Templet er så højt, at det for det meste er dækket af skyer.

Templet er opført i hvid marmor og ren elfenben. Tagene er prydet med guld og ædelsten og er efter sigende det flotteste bygningsværk i de de kendte verdener. Endvidere skulle enhver, der beskuer dette pragtbygningsværk, fyldes af ærefrygt, ydmyghed og en dyb indre ro.

De med ondt i sinde eller et mørkt hjerte kan ikke nærme sig eller færdes i templet uden en invitation fra solguden selv.

Lysbringeren viser sig oftest som en velbygget, midaldrende mand med solbrun hud og hår, der gløder kridhvidt. Han bærer hvide rober med gyldne ornamenter, der skinner med solens kraft.

Orthan symboliseres næsten altid via en sol, som både præster, clerics, paladiner og andre følgere ofte bærer synligt, for eksempel som medaljoner, på skjolde eller på bannere.

Solguden afbildes også som en mægtig kriger i en lysende rustning, der jager alt mørke på flugt. Orthan i fuld rustning er også den mest generelle forestilling folk har, når de forstiller sig Orthan vred eller på vej i strid.

Lysbringerens største bedrift var skabelsen af solen Sola og dens omkringliggende hjem, himlen (dette skete i samarbejde med hans bror Ellias, skabelsesguden, men det har langt de fleste glemt – på nær Ellias selv).

Orthan er med tankens kraft også i stand til at oplyse det dybeste mørke og bringe varme til den koldeste kulde.

Solguden har også magt over tid og sted. Han kan stoppe tiden, hoppe i tid eller sende andre gennem tid – men bruger sjældent disse kræfter grundet de uoverskuelige konsekvenser, det kan have for verden.

Som den selvudnævnte faderfigur blandt guderne stræber Orthan efter at opretholde fred, ro og orden. Hans forhold til mange af sine søskende er dog alt andet end harmonisk.

Livets gudinde, Zuna, er hans mest loyale støtte og rådgiver. Skabelsesguden Ellias og Helder, vidensgud,  lytter til Orthan og retter sig som regel efter hans ordrer.

Han er i konstant strid med stridsguden Mardon og dødsguden Darl, da de repræsenterer død og mørke. Han ender altid i skænderi med Umora, naturens gudinde og spil- og fristelsesgudinden Luxanda på grund af deres kaotiske væsen.

Retfærdighedsgudinden Kias provokeres af, at Orthan føler sig hævet over gældende love og kræver altid Orthan straffet for dette.

Orthan tilbedes af dem, der bærer et stort ansvar eller udøver lederskab. Det er ofte konger, herskere og adelige, der søger hans vejledning for at regere med retfærdighed og viljestyrke.

Derudover sender langt størstedelen af den jævne befolkning, der alle nyder godt af solens varme og lysets tryghed, dagligt bønner med taknemmelighed til Lysbringeren.

Desuden tæller hans følgere mange, som har viet deres liv til at beskytte andre mod mørket, herunder riddere og lovhåndhævere.

Solfaderens primære fjender er dæmoner og djævle, som afskyr alt, hvad Orthan står for. Følelsen er gengældt.

Solguden har længe haft en særlig fejde med ærkedjævlen Fireztos, der forsøger at manipulere de konger og ledere, som ellers gennem tiden har været nogle af solgudens mest trofaste følgere.

I de tidligste fortællinger og afbildninger bærer Othan oftest en uvurderlig gylden hjelm, hvorover Gelldens gule sol, Sola, svæver.

Denne hjelm siges at være gået tabt i de dødeliges verden – og af samme grund har hjelmen, eller sagnet herom, været eftersøgt af mangt en lykkeridder og eventyrer. For hjelmen skulle indeholde en lille essens af solguden almægtige kraft.

Det fortælles, at Orthan engang skænkede et mægtigt spyd, kendt som Orthans Lys, til en dødelig forkæmper for at bekæmpe mørket. Spyddet har dog været forsvundet i tusinder af år, hvilket vækker bekymring hos solguden.

Spioner antyder, at våbnet kan være faldet i dæmonernes hænder dybt i Afgrunden. Da Tidens Lov forbyder guderne at betræde Afgrunden, må Orthan derfor søge hjælp blandt de dødelige for at bringe spyddet tilbage, før mørkets kræfter lærer at tøjle dets magt.

En af solgudens mest udbredte historier fortæller at Orthan i tidens morgen besejrede den første dæmonkonge, kendt som Den Navnløse, i en kamp, der varede 20 dage og nætter.

Under denne kamp knækkede Orthans dobbeltsværd, Novari, i to. Orthan var så knust over tabet af våbnet, at solgudens fortvivlelse skabte Gelldens første solformørkelse – et fænomen, der stadig minder verden om gudens savn og faren ved hans fravær.

Orthan er ikke den eneste af lysets guder. Livets gudinde, Zuna, også på gudebjerget Estopoli – og hun er en faktisk meget interessant gud.

Gellden – Søjlernes Krig