Darl, Den Livløse, er dødsrigets ubestridte hersker og selve legemliggørelsen af forfaldets magt. Hans skygge strækker sig langt ud over gravens mørke, og hans navn hviskes i frygt af både levende og døde. Nekromancere og livsforlængende søgende pilgrimme knæler for ham, draget af løfter om de hemmeligheder der ligger hinsides døden. Men Darl nærer kun afsky for alt levende – hans eneste ambition er at udvide sit mørke domæne og samle en endeløs hær af udøde tjenere. Under hans blik visner liv, og i hans hænder formes døden til et redskab, der skal lindre hans hungren efter evig erobring.

Luxanda, Fristeren, er lystens og fristelsens gudinde, en skyggefuld dronning hvis blotte navn lokker selv de stærkeste viljer til kanten af fordærv. Hendes tjenere, spillere, forførere og kaotiske sjæle, spreder hendes indflydelse gennem bedrag og forførelse, mens de trækker de dødelige ind i hendes net af anarki. Med en charme så fængslende, at selv engle må vakle, og manipulationens kunst som hendes våben, så bøjer Luxanda verden efter sin vilje. Hun danser i de mørke afkroge af moralens grænser og finder den ypperste fryd ved at lokke selv de mest dydige sjæle i forfald. For hende er kaos ikke blot en tilstand – det er hendes kald, hendes glæde og hendes evige triumf.

Mardon, Den Sorte Klinge, hersker og leder af Mørkets Guder, er selve legemliggørelsen af krig, strid og ubarmhjertig blodsudgydelse. Hans navn hviskes i slagmarkens vinde, og hans mørke skygge kastes over slagmarker, hvor stål møder kød. Som ophavsmand til endeløse krige og grusomme konflikter manipulerer han dødelige til at gribe sværdet for at blodet kan flyde i hans navn. Tilhængere af Den Sorte Klinge, alt fra magtfulde adelsmænd og frygtindgydende krigsherrer til dødelige snigmordere og konfliktsøgende individer, ærer ham i brutalitetens og hævnens navn. Mardon kræver kun blod som pris for sine gaver, og de der svigter, viser svaghed og udviser nåde oplever alle hans voldsomme og kontante vrede. Mardon er krigens uundgåelige storm og mørkets ubarmhjertige konge.

Kias, Stemmen, gudinden for lov og orden, står som verdens ubøjelige søjle af retfærdighed. Hun er lovens urokkelige vogter og den ubarmhjertige dommer, der sikrer, at alle dødelige står til ansvar for deres handlinger. I hendes domæne er Stemmen den ubestridelige hersker af autoritet. Kias er moder til retssale, domfældelser og bødlens tunge pligter. Hendes stemme bruges af hendes følgere i deres søgen efter retfærdighed og orden – og hendes skygge falder tungt over dem, der vover at afvige fra hendes sti. Kias er ikke blot en gudinde. Hun er inkarnationen af lovens mægtige hånd og retfærdighedens uundgåelige sværd.

Helder, Svaret, visdommens evige kilde og kunstens urokkelige vogter, er inspirationens fader og en lysende stjerne i dødeliges stræben mod storhed. Som ophavet til al viden og kreativitet udvider han menneskets horisonter og fylder deres liv med dybde og rigdom. Hans gaver er legendariske og en guddommelig flamme, der tænder skabertrang og forståelse i hjertet af de dødelige. Fra lærde og bibliotekarer, der vogter fortidens hemmeligheder, til kunstnere og håndværkere, der former skønhed ud af intet, søger alle hans vejledning. Helder er den uendelige strøm af inspiration, som løfter det frie sind mod de højeste tinder af indsigt og skabelse.

Umora, Moderen, naturens ubestridte vogter og jordens majestætiske dronning, er den urokkelige leder blandt Balancens guder. Hendes kraft er uendelig, hendes kærlighed dyb og hendes vrede er frygtindgydende og en evig påmindelse til alle levende væsener om naturens magt. Som naturens gudinde er står hun bag alt, hvad der gror og vokser. Hendes følgere spænder fra naturens urokkelige vogtere til modige søfarere og jordens trofaste dyrkere. Umoras navn er kendt for enhver – og de der søger en rig høst eller vil undgå naturens ødelæggende raseri, ved at dette kun opnås gennem indtrængende bøn til Moderen.

Arvingen til lys og liv, Ellias, skabelsens gud, står som en ophøjet mester over al formgivning og skønhed. Han er den evige arkitekt, hvis kreative kraft væver verdenens pragt og fylder den med ærefrygtindgydende form og harmoni. Som smedenes herre former han metallets elegance og rejser majestæstiske bygninger med en guddommelig perfektion. For håndværkere, arkitekter og dværgene især er Ellias en uendelig kilde til inspiration, hvis ære og vejledning søges for at skabe mesterværker, der kan ære livet og dets pragt. De som skaber i Fadersmedens navn forventer intet mindre end perfektion, hvor hver en detalje er en hyldest til skaberen selv.

Zuna, skæbnens væverske og livets ophav, er sjælens og skabelsens gudinde. Hun er den tidløse kraft, der væver universets usynlige tråde og former verdens skæbne i et uendeligt og mystisk mønster. Hendes tålmodighed er uendelig, og hendes kreativitet grænseløs, idet hun bringer livet til verden og forbinder alt i den evige cyklus. Zuna står som selve balancen i eksistensen, hvor livet spirer, falmer og genfødes under hendes nådige blik. Hendes tilbedere ærer hende med blomster i et symbol på livets skrøbelige skønhed og sender hende taknemmelige bønner ved hvert et nyt livs begyndelse.

Over alt troner Orthan, Lysbringeren, solens gud og lysets evige vogter. Med sin strålende glans jager han nattens mørke bort og vækker verden til live med dagens første gyldne stråler. Orthan er håbets fakkel og begyndelsens ophav, hvis lys gennemborer selv de dybeste skygger og bringer næring til livet og dets vækst. Lysbringeren er selve essensen af varme og livskraft, et urokkeligt centrum, som dødelige vender sig mod i bøn ved hver solopgang. Orthans lys symboliserer løftet om begyndelse og en ny dag. Hans velsignelse er et skjold mod nattens ukendte farer, et fyrtårn af håb og styrke for alle, der søger lysets vej.