Mindenbard er en af Gelldens ældste byer og ligger godt placeret ved floden Starga, nordøst for Ulveskoven. Engang var byen kontinentets politiske og kulturelle centrum, men tidens gang og skiftende magtforhold har efterladt hovedstaden som en skygge af sin tidligere storhed.

Selvom Mindenbard ikke længere stråler som før, så vidner det kolossale Mindenbard Slot stadig om byens og landets storhedstid. Opført for mange hundrede år siden af de fineste elver- og dværgehåndværkere, står det som et påpegende monument over en svundne tider.

Byen er dog ikke helt uden betydning. Takket være sin placering er Mindenbard et uundgåeligt handelsknudepunkt, hvor store karavaner der rejser mellem vest og øst næsten meget ofte gør holdt.

Den gamle adel holder stadig fast i traditionerne om end der i kulisserne raser en magtkamp af format. Men mange i Brindendur ser stadig Mindenbard som et symbol på landet rige historie og lettere indbildt styrke.

En af Mindenbards vagtkommandører sover gårdsdagens rus ud

Den gamle Kong Velmer den 1. af Brindendur

Kong Velmer I har regeret Brindendur i langt mere end et halvt århundrede, men de sidste tyve år har rygtet om hans død været et tilbagevendende rygte i de adelige kredse. Han viser sig sjældent offentligt, og hans helbred siges at være svækket til et punkt, hvor kun en lille kreds af personlige rådgivere har adgang til ham. Mange i riget tvivler på, hvorvidt kongen overhovedet stadig styrer landet, eller om hoffet reelt styres af skjulte magter bag tronen.

Hans eneste søn, Prins Harkild, er over 60 og har begyndende tegn på alderdom, hvilket har gjort Harkilds ældste søn, Prins Meldelin, til den reelle tronarving.

Mange blandt adelen i Brindendur ser dog kongehusets svækkelse som en mulighed for at øge egen indflydelse, og ved hoffet udspiller der sig konstante magtkampe mellem rivaliserende slægter. På trods af adskillige kupforsøg, så sidder Kong Velmer fortsat på tronen. Hvor længe han så end gør det, er uvis.

Solhem, beliggende nord for Mindenbard, er Brindendurs næststørste by og landets kulturelle centrum for viden og kunst. Byen er hjemsted for Helders Hus, Gelldens største bibliotek, hvis uendelige reoler rummer alt fra ældgamle skriftruller til mere moderne afhandlinger. Biblioteket ledes af De Grå Munke, en særlig afdeling af Helders Lærde og en orden af lærde, som siges at være velsignet af vidensguden selv og vogter stedets uvurderlige skatte med nidkær omhu.

Men Solhem er ikke kun en by for de lærde. Også kunstens mestre søger byen, for her findes Festo's Kunstskole, et både berømt og berygtet akademi for musikere, forfattere, malere og billedhuggere. Stedet har fostret nogle af Gelldens største kunstnere, men nu om dage forbinder onde tunger ofte stedet med dekadence og kontroversielle læringsmetoder.

Denne unikke kombination af lærdom og kreativitet gør Solhem til Brindendurs mest livlige by, hvor gader og stræder ofte præges af munter musik, latter og fest.

En af Solhems gadeillusionister

En kaptajn i Den Ravdalske Garde

Ravdalen ligger en halv dagsrejse vest for Mindenbard, på den østlige side af Starga-floden. Byen er kendt for sin strenge orden og et velorganiseret styre, som håndhæves af Den Ravdalske Garde, en eliteenhed af disciplineret soldater, der tjener byens herskere, familien Oldenwald.

Oldenwalderne er en af Brindendurs mest magtfulde slægter – og vel nok den største politiske og militære modstander til Kong Velmer. Slægten består udelukkende af halvelvere. Hvordan familien igennem generationer har formået at forblive ren halv-elversk ved ingen. Mange gætterier herpå florerer dog – både blandt adel og menigmand.

Selve byen bærer stor præg af familiens indflydelse. De brede, brolagte gader er rolige, rene og velholdte, mens de mange velholdte bygninger vidner om en by, hvor lov og struktur vægtes højt.

Til trods for roen udaftil, så er Ravdalen i det skjulte hjemsted for en evig politisk kamp, hvor både Oldenwalderne, kongens tilhængere og andre kræfter kæmper for indflydelse og magt.

Sangolar ligger for foden af bjergkæden Kæmpens Tænder – der fungerer som Brindendurs nordlige grænse og et naturligt værn mod truslerne fra De Forladte Lande. Gennem tiden har uhyrligheder fra tågelandet søgt sydpå, og Sangolars massive stenmure og tårnhøje vagttårne vidner selv fra afstand om byens militære betydning.

Byen ledes af dværgeklanen Flindur, en indflydelsesrig klan med dybe rødder i minedriften og som, ifølge vedholdende rygter, også har en stor rolle i produktionen af rusmidlet måneurt. Flindur-klanen kontrollerer lidt over halvdelen af bjergkædens mineudvinding – og dværgene kæmper en konstant, skruppelløs magtkamp med Monta Mar's Minelaug om resten af områdets rigdomme.

Sangolar er et spøjst samlingspunkt for handelsfolk, lejesoldater og lykkejægere. Mange eventyrere gør her deres sidste stop, før de drager videre ind i De Forladte Lande på jagt efter hæder, skatte og berømmelse.

En eventyrer på vej mod i De Forladte Lande