Dyk dybere ned i forunderlige Gellden
I den ældgamle verden Lasa, hvor magi og fabler stadig har hjemme, ligger kontinentet Gellden. Her regerer regenter med deres sværd side om side med mægtige trolddomsudøvere og de hellige, som ser sig selv som gudernes udvalgte.
Gellden er rig på store vidder, underfuld natur, uudforskede områder, livsforandrende overraskelser, mærkelige mysterier, storslåede fortidslevn, unævnelige uhyrligheder og legendariske rigdomme.
Episke eventyr og glemte skatte venter dem, som er modige nok til begive sig ud i Gellden. Men den eventyrlystne bør træde varsomt, for med disse grandiose og mageløse eventyr følger også store farer, voldsomme tragedier og dødbringende monstre.