I den nordøstlige del af De Fire Grevskaber ligger Tanu, en by hvor bølgerne slår mod kajerne i takten til byens berømte og pulserende liv. Havnebyen er sammen med Nordelmor handelscenter i det østlige Gellden og hjemsted for den famøse Tanu Union. Byen er kort sagt en heksekedel af rigdom, oplevelser og risici.

Tanu siges at være en legeplads for smuglere, handelsmænd og lykkejægere. Et sted hvor lov og moral er ofte flygtige begreber. Byen summer af alle slags fristelser, lige fra skinnende eksotiske varer til underverdenens fængslende rusmidler. Det er nemt at blive forført i Tanu – for her er alt til salg for den rette pris.

Skjult blandt de isnende tinder i Blåmalmsbjergene, nordøst for Idlehem, rejser De Fortabtes Tempel sig som en mørk skygge mellem to af kædens største bjerge. Dette dystre, mystiske og sagnomspudne tempel er hjemsted for De Sorte Orakler – en orden af gådefulde spåmænd, der mod en høj betaling afslører glimt af ens fremtid, hvad enten det bringer storhed eller fald.

Det siges at alle og enhver kan finde syndsforladelse bag templets kolde stenmure. Blot man er villig til at love oraklerne tro og evig tjeneste.

Kort sagt, så forlader ingen forlader stedet uberørt. Ekkoer af oraklernes hvisken siges at hjemsøge folks drømme som en dødskold rislen.

Dybt i bjergene i det nordvestlige Ismar, hvor Malmpasset kaster sine skygger over verden, ligger Monta Mar, en by smedet af sten, stål og ambition. Malmpassets uendelige dybder gemmer på nærmest utømmelige rigdomme. Kobber, sølv, guld og jern strømmer ud fra områdets mange miner og videre ud i kejserriget og resten af Gellden.

Byen er et samlingspunkt for magt og grådighed. Midt i det hele regerer Monta Mars Minelaug med jernnæve. Laugets korrupte og skruppelløse ledelse kontrollerer ikke blot minerne, men også byen og de omkringliggende egne – og de skyr ingen midler for at bevare deres jerngreb om guldgruppen.

Nord for Ludenport ligger Kelzarax, Den Sorte Sø – et sted omgærdet af frygt og ondskab. Den store sø's uhyggelige, sorte spejl gemmer på hemmeligheder fra en svunden tid, hvor magtfulde magikere og frygtindgydende væsner søgte dens dybder for urørlige magiske skatte. Ingen har nogensinde bevist myterne, men én ting er sikkert: Døden på Kelzarax er ikke enden.

Historier fortæller, at de, som dør på, omkring eller i søen, genopstår siges at opstå som udøde skabninger, fanget i Darls evige nat. Nogle mener, at den grusomme dødsridder Torgari stadig hersker over søens mørke kraft, da hans onde ånd aldrig hviler alt imens hans navn hviskes i rædsel.

Kelzarax siges at være mere end blot en sø – den er et hjem for den evige forbandelse.

I hjertet af Ethra Bugten, øst for Lohrien’Di, rejser Zunas Statue sig majestætisk mod himlen. Monumentet, som Elliens elvere rejste for tusinder af år siden, er udhugget i ren hvid marmor og lyser som en fakkel af håb for alle dens beskuere.

Denne enorme skulptur, der forestiller Livets Gudinde er et helligt mål for utallige pilgrimme fra hele Gellden. Elverne vogter stedet med ærbødighed og tillader fri passage til enhver, der søger Væverens velsignelse og visdome.

Hele området omkring statuen emmer af fred og idyl – og er et håbets sted for Zunas mange følgere. På dette sted findes ingen ondskab.

Højt over Gelldens landskaber svæver en stor klippe, som er omspundet af magi og mystik. Klippen kendes også som Leopolds Svævende Cirkus, for på toppen af dette magisk drevet under ligger rent faktisk et cirkus. Herfra lyder latter, musik og spektakulære lyde, mens artister og væsener fra fjerne riger imponerer med deres mange numre. Publikum fragtes til klippen i store luftballoner og synes ved ankomst at træde ind i en helt anden verden af lys og farver, og ind i en verden hvor illusion og virkelighed smelter sammen.

En velkendt vandrehistorie lyder på, at ejeren, Hr. Stustivoj, engang vandt denne svævende klippe i terningespil over selveste Luxanda, spil- og fristelses­gudinden. Om historien holder vand vides ikke, men én ting er sikker... Når Leopolds Svævende Cirkus glider over kontinentets land, så vækkes barnlige drømme og glæde til live.

Helders Hus er Gelldens største og mest imponerende bibliotek, beliggende i den østlige del af Solhem, Brindendur's anden største by. Bygningen er et arkitektonisk vidunder, en labyrint af sale, tårne og endeløse arkiver, hvor et utal af bøger, skriftruller og glemte tekster opbevares. Bibliotekets størrelse og kompleksitet gør, at stedet nærmest fungerer som en by i sig selv, med indre gårde, sovesale, arbejds- og opholdsrum og et hav af hemmelige kamre.

Biblioteket ledes af Helders Lærde, en gådefuld men respekteret munkeorden, der siges at være velsignet af vidensguden Helder og har bevogtet store dele af hans bøger i flere tusinde år. Deres almene formål er beskyttelse af lærdom, men mange tvivler på at dette er deres hovedformål, da munkenes ritualer og indre kredse er ukendte for de fleste. For det meste er det kun de velsignet af Helder, som opnår adgang til de allerhemmeligste arkiver.

Det Sorte Bjerg rejser sig som et ensomt og truende spir midt i Elverriget Ellien. Bjerget er berygtet i hele Gellden – og det med god grund. Her bor tre af kontinentets farligste væsner: den frygtindgydende røde drage Embeross og hans to sortskællede tjenere, Ka’raks og Varprix.

At onde drager overhovedet kan dele hjem uden at dræbe hinanden er et mysterium i sig selv, og mange lærde mener, at Embeross' vilje, kraft og magt alene holder den skrøbelige alliance sammen. Historierne fortæller, at han for 500 år siden nedlagde en mægtig sort drage og tog dens æg som trofæ. Disse æg udklækkede sig til hans nu loyale tjenere.

Dragerne har i århundreder plaget regionen med angreb, plyndringer og destruktion. Her kan ingen, inden for mange mil fra bjerget, føle sig tryg. Særligt de omkringliggende elverbyer har lidt under de tre dragers skattejagt og blodtørst. Det Sorte Bjerg er derfor mere end et sted – det er en vedvarende trussel.