1

Orker i Gellden

Orkerne er instinktive herrer over vilje og overlevelse. Hvor elveren søger harmoni med tid og natur, og dværgen tæmmer sten og mod, så søger orken at mestre livet gennem individuel styrke og ukuelighed. De er en race spredt af skæbnen, men forenet af en indre ild, der driver dem til konstant at bevise deres værd – uanset om det er som stolte vogtere, hårdføre stammefolk eller frygtede lejesoldater.

Orkens natur

Orkernes natur er præget af en evig stræben efter overlegenhed. For en ork er livet en serie af prøvelser, og måden man håndterer disse på, definerer ens sjæl, ens skæbne og ens efterliv. Selvom de kan sammenlignes med elvere i deres dybe rødfæste i denne verden, så er orkens meget kortere vej gennem livet brolagt med kamp og rå viljestyrke fremfor tålmodig observation eller en søgen efter balance.

Styrke som grundsten

I de fleste orksamfund ses svaghed ikke blot som en mangel, men ofte som en direkte fare for fællesskabet – eller i værste fald en dødssynd. Dette betyder dog ikke, at alle orker er brutale vildmænd.

For mange orker er "styrke" lig med anerkendelse, ære og evnen til at beskytte det, man har kært. En ork, der lever efter strenge æresprincipper, kan være lige så civiliseret som enhver ridder fra Brindendur, men vil altid forvente, at man andre er klar til stå inde for sine ord med konsekvent handling.

Orkerne i Gellden er heller ikke en homogen gruppe. Hverken af tro, udseende eller opførsel. Deres udseende og temperament følger ofte deres levesteder, men hvor instinktiv snilde, snuhed og mod tit er fællesnævnere for flertallet af orker.

Udseende

Orker er for det meste meget fysisk imponerende, ofte højere og bredere end mennesker. Deres træk er grove og skarpe med fremstående underbid og hugtænder, der varierer i størrelse. Hudfarverne spænder fra dyb skovgrøn og støvet olivengrøn til askegrå og kridhvid. Hår og skægvækst varierer næsten lige så meget, som hos menneskene, men både mørk hår og skæg ses hyppigt. Deres ofte indsunkne øjne lyser ofte med en varm intensitet, der afspejler deres indre ild, i farver som brændende orange, gul eller blodrød.

Størrelse

Orker betegnes som Medium væsener, men de fylder generelt mere i landskabet end de fleste andre. En voksen ork rager typisk op mellem 185 og 215 cm og mange orker besidder en muskelmasse, der gør dem naturligt disponerede for fysiske bedrifter.

Levetid

Orker lever kortere end elvere og dværge, hvilket bidrager til deres følelse af hastværk og intensitet. En ork betragtes som voksen allerede i 12-14 års alderen og lever sjældent meget længere end 60-75 år – mest fordi deres livsstil bringer dem i fare, før alderdommen sætter ind.

Tre orker er stødt på uforudsete problemer

2

Ophav, Tro & Samspil

I Gelldens skabelsesberetning fulgte orkerne i kølvandet på de førstefødte som en del af gudernes ønske om diversitet. Hvor mennesket blev skabt i billedet af alsidighed og kompleksitet, blev orkerne (sammen med racer som minotaurer og hobgoblins) formet af Mardon, krigs- og stridsguden.

Mardons arv: Skabt til strid

Orkerne var tænkt som indbegrebet af kraft, stolthed og målrettethed. De er blandt Mardons børn – skabt til at finde deres identitet gennem konflikt, modstand og personlig styrke.

Selvom mange orker i dag har løsrevet sig fra Mardons jernhårde greb, flyder stridsgudens blod stadig i deres årer, hvilket giver dem deres instinktive trang til at bevise deres værd gennem handling.

En splittet tro

Troen blandt orker er i dag lige så mangfoldig som de landskaber, de bebor. Selvom Mardon stadig modtager daglige bønner fra krigere over hele kontinentet, har mange orker fundet deres egne veje blandt De Ni Søjler – eller udenfor dem.

Naturens og frihedens vej
I Norland tilbeder orkerne primært naturens gudinde, Umora, mens man i Helmark og Aldenmor ofte lever mere sekulært og stoler mere på egen kraft end på guddommelige løfter.
Bod og enhed
Cartos Hvide Orker er stadig loyale mod de Orakler, som forviste dem fra Spejlbjerget. Samtidigt udviser de en dyb respekt for alle ni guder i deres søgen efter nåde.
Fristelse og mørke
I De Fire Grevskaber er det ofte fristelsesgudinden Luxanda, der fylder i bønnerne. I det barske Drakthar søger mange klaner mod magter udenfor De Ni Søjler, såsom Blodhånden, der tilbeder jægeren Uqaroth – eller Jernhud-klanen, der adlyder den frygtede Tarkax (Den Sorte Sjæl).

Tugath Tordenklo, Kriger i Blodhånd-klanen

"For en ork, så smager respekt bedst, når man har blødt for den. En elver søger stjernerne, og en dværg klamrer sig til stenen, men en ork... en ork lytter til blodets stemme. Den stemme som giver kraft og ære."

Relationer til andre racer

For en ork er respekt ikke noget, man fødes med eller får gennem en titel; det er noget, man gør sig fortjent til. Dette præger deres syn på Gelldens andre folk.

Mennesker

Orker og mennesker finder ofte fælles grund i deres passion og rastløshed. Mennesker respekteres for deres ambitioner, i mens deres "svage" fysik og bløde hjerter ikke imponerer orkerne. Dog formår orker og mennesker at samarbejde og leve side om side en del steder i Gellden.

Elvere & Dværge

Forholdet til elverne er præget af instinktiv modvilje – de er ganske enkelt for forskellige i sind og tempo. Dværgenes behov for at planlægge og forme alt harmonerer dårligt med orkens impulsive og instinktive natur.

Goliaths

Orker har for det meste stor respekt for Goliaths, da de minder orkerne meget om dem selv. Goliaths og orker kan derfor også finde sammen i små samfund - ligesom de kan ende i kløerne på hinanden.

Tieflings & Dragonborns

Orkerne er ofte vagtsomme og mistroiske over for disse racer. De genkender tieflingernes isolation, men er meget på vagt overfor deres djævelske natur. Ganske som orker både misunder og respekterer dragonborns' evne til at tage, hvad de vil have med magt.

Hobgoblins

Mange orker nærer et indædt had til hobgoblins, der ofte ses som Mardons "dydsmønstre", hvis strategiske dominans i De Forladte Lande føles som en hån mod orkernes mere kaotiske frihedstrang.

De små (Gnomer & Halflings)

Gnomer og halflings opfattes ofte som festlige indslag og munter underholdning. Men hvis ikke "de små" formår at bevise deres værd eller mod, så opnår de aldrig sand respekt i en orks øjne.

Aasimars

Her ophører respekten ofte fuldstændigt. En ork har intet tilovers for en aasimar's "medfødte velsignelser". I deres verden er en aasimar blot en person, der har fået sin status foræret uden at have kæmpet for den.

Et tilfældigt møde mellem to orker og en halvork

3

Orker i De Ni Nationer

Orker i Gellden er ikke bundet af én trone eller et samlet rige. De er et folk af vinden, sletten og blodet. De er opdelt i samfund, klaner og stammer, der hver især har tilkæmpet sig en plads i de både mest mangfoldige og de barskeste afkroge af kontinentet. Hvor de i nogle riger betragtes som frygtede udstødte, udgør de andre steder rygraden i militære enheder eller fungerer som uundværlige borgere eller vejvisere i vildmarken.

General Valhauzer, leder af Brindendurs kongebrigade

Ældre mand med grå skæg og rødt kappeklæde, alvorligt udtryk og arret ansigt.

"Man knækker ikke en bare ork. Deres vilje er en storm, der bliver ved med at rase, indtil du selv er udmattet. Det er den enkle grund til, at en ork føler sig besejret. For et tilbageskridt er blot ekstra motivation til næste sejr."

Ork-riget Drakthar

Drakthar er et barsk og nådesløst ork-rige, der ligger i grænselandet mellem De Forladte Lande og Helmark. Her overlever kun de stærkeste orker, samlet i klaner, der igennem generationer har været låst i en indbyrdes og brutal kamp.

Drakthar er et varmt og tørt land præget af golde marker og sparsomme ressourcer. På trods af de hårde forhold trives orkerne her gennem indarvet viljestyrke og ukuelighed. Orkerne i Drakthar er hovedsalig grønhuds-orker, men der forefindes også gråhuds- og hvidhuds-orker.

Disse klaner tæller fx:

Rødtand-klanen

Rødtand-klanen er en frygtet og respekteret klan kendt for deres mod, koldblodighed og æreskodeks i kamp. Klanens landsby ligger dybt inde i Drakthars udtørrede hjerteland, hvor dens krigere i flere hundrede år har trænet og kæmpet for klanens overlevelse og dominans. For tiden forsvarer Rødtand-klanen sig mod konstante angreb fra Jernhud-klanen.

Jernhud-klanen

Jernhud-klanen er Drakthar’s mest brutale og krigeriske stamme, som altid er på krigsstien og i konflikt med alle omkring sig, såvel eksternt som internt. Klanen ledes af Grimshak, en enorm og brølstærk ork, som nogle påstår har kæmpeblod i årerne. Grimshak er den længst siddende leder af Jernhud-klanen og har længe begæret total herredømme over hele Drakthar.

Blodhånden

Blodhånden er en lille, men frygtet klan af jægere og sporhunde, som ofte fungerer som lejesvende og spejdere for betalende fremmede magter. Det siges at enhver Blodhånds-ork skal aflevere en fjerdedel af al indtjening eller bytte til stammen. Af denne grund er Blodhånden en meget velhavende klan og stammens leder, Graktar Halvtand, regnes for en af Gelldens mest magtfulde orker.

De Forladte Lande

Foruden hobgoblins så er orker den mest mangfoldige race i De Forladte Lande, men disse orker har ikke organiseret sig på samme måde som de militære hobgoblins. Mange orker gør det som lejesvende eller samler sig i mindre grupper på tværs af dette øde og kolde område. Nogle kæmper for selvstændighed imens andre søger eventyr, mønt og berømmelse i det øvrige Gellden.

Carto’s Hvide Orker

I de barske Sandstensbakker øst for Serda lever Cartos hvide orker – en stolt klan mærket af en gammel helligbrøde. Som tidligere vogtere af Spejlbjerget og Cartos Orakler lever de i dag i eksil efter et fejlslagent kupforsøg mod oraklernes leder for over 500 år siden.

Livet i Sandstensbakkerne er præget af bod og længslen efter fordums storhed. Mens nogle bærer på bitterhed over deres tusindårige bandlysning, søger andre guddommelig nåde i håbet om en dag at genvinde deres ærefulde plads som bjergets beskyttere.

Helmark's orker

I Helmark lever der en del orker i Blodflint Stammen – en broget, men magtfuld samling af flere racer, og stammen hvor Klanmester Dular, Helmarks måske kommende og første regent, er vokset op.

Ligeledes findes der flere mindre ork-stammer i Helmark, så som Natstenens Sønner, orker der lever og bevæger sig bedst om natten – og Gha'lo Orkerne, en stamme som er formidable worg-ryttere.

Norland's orker

I Norland lever der også små spredte stammer af orker, som alle kendetegnes som hårdføre krigere, der gennem mod og styrke har vundet manges respekt. Nogle af disse orker lever også sammen med Goliaths i små samfund i de kolde Norlandsbjerge.

Gellden's øvrige orker

I De Fire Grevskaber finder man enkelte spredte ork-samfund uden for de livlige byer. I bakkerne vest for Tanu lever fx. den lettere kendte Sølvtand-stamme, som har gjort sig atypisk bemærket ved at sende flere af stammens unge orker afsted på både arkanske, artist og kunstskoler – for efterfølgende at vende hjem med viden, som kommer stammen til gode.

I Aldenmor stammer de fleste orker fra den nordlige del af republikken. Disse orker tæller både krigeriske og plyndrende orker såvel som de mere stille og reserverede orker. Aldenmors generelle store tolerance for racer og individet gør at orker er velintegreret især i republikkens store byer.

En enlig ork-spejder på patrulje ved grænsen til De Forladte Lande

4

Rollespil: Inspiration & Tips

At spille en ork i Gellden handler om intensitet og momentum. Hvor elveren har århundreder til at overveje sine valg, og dværgen bygger for evigheden, så lever orken for nuet og for de bedrifter, der definerer hans eftermæle. At være ork er at være en storm: man bevæger sig altid fremad, og man efterlader et aftryk på verden, uanset om det sker gennem sværd, kunst eller loyalitet.

Personlighed

En orks personlighed er ofte formet af deres klan og deres syn på styrke. Selvom individer varierer, er der nogle fællestræk, der ofte går igen hos de forskellige slægter:

Drakthars krigere beskrives ofte som pragmatiske og direkte. For dem er verden et barsk sted, hvor snuhed er lige så vigtig som rå styrke. De er generelt hurtige til at vurdere en trussel og endnu hurtigere til at handle på den. Loyalitet til klanen vejer tungere end personlige ønsker og svaghed tolereres ikke.
De hvide orker fremstår ofte mere indadvendte og spirituelle. For dem handler styrke om bod og mental disciplin. De beskrives tit som værende mærket af en form for "ærværdig melankoli", hvor de søger at rense deres slægtsnavn gennem heroiske eller opofrende handlinger.
Norland og Helmarks orker minder om hinanden af natur. De er stærke overlevere og dygtige jægere, der udadtil kan virke som kolde kynikere, som er mere eller mere fjendtlige over for alt der er fremmed.
Orker i Aldenmor og De Fire Grevskaber betragtes ofte som de mest alsidige. De er generelt ambitiøse og nysgerrige. Her ser man orker, der kanaliserer deres naturlige intensitet ind i studier, handel eller håndværk, hvilket ofte gør dem til ekstremt fokuserede og dygtige mestre af deres fag.

Eksempler på navne

Type	Mandlige navne	Kvindlige navne	Efternavne
Drakthar ork	Gork, Argoz, S'rok, T'Mar	K'thi, Argiz, Lox, Tilux	Natklang, Hjorteblod, Sortenlys, Lynhjerte
Cartos Hvide Orker	Tulak, Marlok, Karlax, Orlak	Caxi, Marlika, Gi'wa, Kracka	Slettebror, Skyggesøn, Månefader, Stenven
Øvrige orknavne	Targrim, Hargrix, Ragar, Morgar	Gola, Umao, Qua, Herax	Ulveklo, Drømmefanger, Vildtorn, Øksekram

Plot-idéer

Oraklernes oprindelige synsknogler?

En ung hvid ork fra Sandstensbakkerne er dukket op i Carto med en genstand, der måske er en del af de oraklernes oprindelige "Synsknogler". Orken forsøger at få fastslået ægtheden af knoglerne i håb om at orkernes bandlysning bliver ophæves, når knoglerne bringes tilbage til Trappetemplet. Problemet er, at knoglerne er stjålet fra en magtfuld samler og adelsmand i Brindendur – og nu jages den unge ork af både lejesoldater og korrupte præster. Skal karaktererne hjælpe med at genvinde en races ære, eller aflevere tyven til myndighederne?

Worg-rytterens sidste ridt

En worg-rytter og budbringer fra Gha'lo-stammen i Helmark er fundet dødeligt såret ved grænsen til Norland. Han bærer på en besked om, at Jernhud-klanen fra Drakthar er begyndt at samle en hær af "Sortblods-orker" for at invadere de fredelige ork-samfund i nord. Karaktererne skal nu navigere gennem et politisk minefelt for at forene de spredte stammer, før Grimshak og hans Jernhuder raserer landet.

Sølvtand-stammens hemmelighed

En af Sølvtand-stammens mest lovende arkane studerende er forsvundet fra akademiet i Ludenport. Det rygtes, at hun har fundet en måde at kombinere orkisk blodmagi med traditionel arkansk kunst, hvilket har vakt både frygt og beundring. Både hendes klan og akademiets ledelse frygter, at hun er blevet bortført af folk, der vil udnytte hendes viden til at skabe frygtelig krigsmagi.

To stammekrigere i dyst

5

Afrunding: Hvad er orkernes plads i dit Gellden?

Orkerne i Gellden er opfattes af mange som en ustoppelig drivkraft og rå energi. De er dem, der minder verden om, at intet er statisk, og at viljen til at overleve kan flytte bjerge. Uden dem ville kontinentet miste meget af sin dynamik, men med deres vildskab følger også altid risikoen for kaos.

Hvad er din historie?

Disse racebeskrivelser skal tages udelukkende som inspiration til jeres orker. For ved jeres bord bestemmer I om jeres orker er traditionelle vilde og voldelige krigere, et misforstået folkefærd eller en stolt, stærk og ærefuld race?

Igen så er disse klaner, navne og plots til fri afbenyttelse eller fortolkning. Tag og brug det I lyster eller kom op med noget helt andet selv.

Vil du vide mere om De Forladte Lande?

Læs her om Gelldens mørkeste, mest frygtede og uvelkommende sted, De Forladte Lande

Mere om De Forladte Lande

Gelldens racer: Orker

1