Gelldens racer: Mennesker

Mennesket er Gelldens mest udbredte race, drevet af rastløs ambition og unik tilpasningsevne. Mennesket har bosat sig de fleste steder på kontinentet – og lige fra Cartos præstestyre til Brindendurs gamle rige præger de kontinentet. Udforsk her menneskets mange kulturer, regionale varianter og deres rolle i Gelldens dagligdag.

1

Mennesker i Gellden

Mennesket er Gelldens mest udbredte og dominerende race. Deres primære styrke er hverken rå magi eller overnaturlig fysik, men en uovertruffen evne til at tilpasse sig, organisere sig i komplekse samfund og trives i alt fra Norlands iskolde bjerge til Cartos solbagte sletter.

Menneskets generelle natur

Gelldens mennesker er generelt drevet af en kombination af nysgerrighed, rastløshed og ambition. Og netop fordi de ikke har århundreder til rådighed som elvere, så kaster mennesket sig passioneret ud i ting såsom at bygge, elske, skabe, udforske og erobre.

Denne mentalitet gør dem både til nogle af de største iværksættere og nogle af de mest destruktive tyranner. Mennesket er åben af natur og hurtige til at adoptere ny tro, teknologi eller magi.

Udseende

Hos mennesker ses en enorm diversitet og variation i både pigmentering og træk. Hudfarver spænder oftest fra bleg elfenben til dyb ibenholt, og hårtyper varierer fra helt glat til tæt krøllet, fra kulsort til kridhvid.

Nogle mennesker går i egnstilpassede klædedragter med tydelige kendetegn. Det være sig tunge pelse i Norland og prangende silker i fx. Carto og Aldenmor. Andre mennesker skiller sig ud fra mængden og er stolte af ikke at kunne sættes i bås. Nogle mennesker bærer stolte på arvestykker eller religiøse symboler, der markerer deres sociale status eller tro – imens andre helt bevidst trodser normer og regler eller gør alt for at forblive så neutralle som muligt.

Størrelse

Mennesker findes inden for alle medium størrelser. Højde spænder typisk fra 150 til 190 cm. Vægt varierer drastisk baseret på livsstil, fra fx. den spinkle lærde til den hærdede ridder.

Levetid

Mennesker modnes hurtigt og betragtes som voksne ved 18-års alderen. Til trods for at Gellden kan være et ret så farligt sted, så lever nogle mennesker helt til de er 70-90 år. Det siges, at menneskenes konger kan opbygge et imperium på den tid, det tager en elver at færdiggøre en uddannelse.
Tre rejsende mennesker ved grænsen til Norland

2

Ophav, Tro & Samspil

Ifølge den officielle lære, som beskrevet i Søjlernes Bog, så blev mennesket skabt som tro tjenere i billedet af alle guderne. Dermed repræsenterer mennesket en alsidighed ulig andre – og fremstår som den mest mangfoldige, fleksible og handlingsvillige race af alle.

Tro følgere af De Ni Søjler

Mennesker er af natur både nysgerrig og let påvirkelig. Af denne grund er mange mennesker også tro følgere af De Ni Søjler, de ni guder som udgør hovedtroen i Gellden.

Lysets Guder bestående af Orthan (solguden), Zuna (livets gudinde) og Ellias (skabelsesguden) har langt flere menneske-følgere end Umora, Helder og Kias (Balancens Guder) – og endnu flere end Mørkets Guder (Mardon, Luxanda og Darl).

Elvernes lille, men voksende had

Blandt nogle af de mere menneske-fjendtlige elvere hviskes der om en langt mere dyster oprindelse end den, som der påstås listet i Søljernes Bog. Disse mistro elvere hævder, at mennesket slet ikke er skabt i fællesskab af alle guder, men er en forbandelse og en "pest" udtænkt af kaos-gudinden Luxanda.

Ifølge disse elvere blev mennesket skabt til at formere sig for derefter at fortære og konsummere verdenens ressourcer. For dem er menneskene lig en farlig og smitsom sygdom, der bør udryddes fra jordens overflade, før det er for sent.

Kandor D'giro, Medlem af Elliens Stjerneforsamling

"Mennesker er som ukrudt i en slotshave. De er måske ikke de kønneste planter, og de har bestemt ikke bedt om lov til at være her, men de gror i hver eneste sprække, og før du ved af det, har de overtaget hele haven."

Relationer til andre racer

Da mennesket er Gelldens mest udbredte race, så er de også oftest Gelldens naturlige og sociale bindeled. Dette til trods, så kan deres syn på andre racer være præget af deres egne ambitioner og følelse af at være unik.

Elvere & Dværge

Forholdet er generelt stabilt og præget af handel, men der lurer altid en let mistro. Mennesker finder ofte elvere arrogante og dværge for stædige.

Gnomer & Halflings

Her er forbindelsen god og munter. Mennesker værdsætter "de små's" selskab, livsglæde og praktiske tilgang til tilværelsen.

Tieflings

Forholdet er respektfuldt og velfungerende (især i De Fire Grevskaber), men mennesker forbliver altid vagtsom over for tieflingernes dæmoniske og djævelske ophav.

Orker

Forholdet til orkerne er oftest pæget af dyb mistro og frygt. Mennesker ser generelt orker, som en historisk trussel mod civilisationen og menneskets territorier.

Goliaths

Mennesker behandler for det meste Goliaths med en blanding af mystik og nysgerrighed. Kæmpefolkets enorme fysik og fjerne levevis fascinerer det menneskelige sind.

Dragonborns

Mennesker føler en naturlig respekt og en snert af frygt over for disse væsener, som opfattes som magtfulde og mystiske skabninger.

Goblins

Goblins mødes tit af en nedladende holdning og med mistro. Mennesker ser dem tit som irriterende eller upålidelige, selvom de tåles i visse bysamfund.

Aasimars

Mennesker ser på aasimars med beundring, mystik, dyb respekt og som bærerne af gudernes lys. Dermed er de en race der står mennesket nær, men alligevel er hævet over dem.
En dværg, en goliath og et menneske på eventyr

3

MenneskeRne i De Ni Nationer

Menneskets tilstedeværelse varierer generelt meget på tværs af kontinentets ni nationer. I Gellden lever mennesker et liv og roller, som dækker alt fra dominans til undertrykkelse.

Portalmester Rozendo fra Huksa

""Mennesker er det samlingspunkt, der binder kontinentet sammen. De er hverken det stærkeste eller det klogeste af gudernes børn, men er de eneste, der kan få en ork til at handle med en elver og en ridder til at smile til en tyv."

Det Ismarske Kejserrige

Mennesker er her den dominerende magtfaktor. De sidder på de fleste af de højeste poster i militæret og bureaukratiet, og den kejserlige familie, anført af Kejser Esseltin III, består udelukkende af mennesker.

Kongeriget Brindendur

Mennesker udgør langt størstedelen af befolkningen. Samfundet er bygget op omkring menneskelige adelsfamilier og stolte ridderordner, hvor menneskelig tradition er lov.

Elverriget Ellien

Mennesker lever her i et markant mindretal og er generelt uønskede. De få, der findes, lever i grænsebyer eller som isolerede handelsfolk, der altid er underlagt elvernes strenge opsyn og mistillid.

Republikken Aldenmor

Her lever mennesker i en sand smeltedigel. De er rigt repræsenteret i handelsgilderne og i det politiske råd, hvor de trives i tæt samspil med elvere, dværge, gnomer og halflings.

De Fire Grevskaber

Her er mennesker i undertal og befinder sig langt fra magten. De lever som undersåtter og arbejdere under Tiefling-adelen, hvilket skaber en undertrykt menneskelig kultur.

Kongeriget Norland

Mennesker udgør rygraden i samfundet, men de lever i en rå og direkte ligestilling med fx orker og goliaths. For her i det kolde nord er det styrke og overlevelse, der tæller, frem for race.

Klanriget Helmark

Mennesker er en del af de mange klaner. Nogle består af en blanding af racer, mens andre består udelukkende af mennesker. De er ofte respekterede ryttere og krigere.

Præsteriget Carto

Nationens kulturelle og demografiske hjerte er menneskeligt. Selvom præsteriget regeres af hovedsaligt aasimars, så er det ofte menneskelige hænder, der bygger templerne ganske som de menneskelige pilgrimme også udgør en stor del af gadebilledet.

De Forladte Lande

Her findes ingen samlet nation. Ganske få mennesker lever her, som hårdføre lykkeriddere, bosættere og overlevere, der forsøger at skabe sig en tilværelse i usandsynlige farlige omgivelser.
Tre eventyrer i form af to mennesker og en beastkin deler nyt på vejen mod Huksa.

4

Rollespil: Inspiration & Tips

Mennesker i Gellden er ofte defineret ved deres "korte" tid og deres store drømme. Men hvordan kan spillere og Game Masters bruge dette i deres rollespil. Det dykker vi lidt ned i her.

Personlighed

Overvej din karakter's eller npc's ophav. Ofte vil dette ophav have indflydelse på hvordan denne person opfører sig og interagerer med omverden.

Generelt er mennesker uforudsigelige. De er impulsive, innovative, omstillingsparate og også de mest tilbøjelige til at bryde traditioner for at opnå hurtige resultater.

En Ismarer vil ofte være mere formel og magtorienteret, mens en person fra Norland er direkte og pragmatisk. Folk fra Carto er kan være meget ydmyg og venlige eller omvendt belærende og højrøvet.

En person fra Aldenmor er typisk åben og imødekommende, hvorimod mennesker fra Brindendur er mistroisk og meget konservativ.

Mennesker fra Helmark handler for det meste ud fra klanens ærekodex, hvorimod mennesker fra Ellien, Grevskaberne og De Forladte Lande generelt holder sig for sig selv og er som hovedregel sig selv nærmest.
Eksempler på navne
Nation Mandlige navne Kvindlige navne
Ismar Vardo, Ladon, Jartin, Alaric, Konrad Ria, Elesa, Jessi, Vigrid, Marin
Brindendur Reinholt, Urdan, Griedel, Berthold, Sigismar Mariani, Elga, Hilde, Beatri, Agnatha
Aldenmor De Vinzo, Diargo, Estian, Marco, Lorazza Isadora, Zania, Bianca, Lusia, Lenana
Norland Heidur, Ravnar, Torlak, Eirik, Orlax Dreja, Sigi, Jarra, Solrun, Thilden
Helmark Dular, Vigor, Bomir, Kaelen, Jarek Miyo, Sora, Lupia, Tiana, Vialyo
Carto Alerus, Leditos, Helo, Marcas, Titux Yulia, Livista, Reliana, Septima, Fiono

Plot-idéer

Pigen fra Carto
En datter til en højtstående præst fra Carto opdager et medfødt talent for arkansk magi – og er derfor stukket af hjemmefra. Den unge kvinde er eftersøgt af hendes familie, som er delt i to lejre. Nogle i familien mener, at hun skal undertrykke sine mørke kræfter og forblive tro mod Søjlernes Lære. Mens andre mener, at hun skal fanges, hentes hjem og straffes, som den kætter hun er.
Et vanvittigt brev
En tiefling, et sendebud fra De Fire Grevskaber, overfaldes på vej mod Ellien, og findes død med et brev til elverne i Ellien. Brevet afslører ismarske planer om invasion og resourceudbygning. Men hvad skal man stille op med dette brev, hvor grevskaberne tilsyneladende advarer en stormagt mod en anden?
Solens arving
Et særligt menneskebarn er tilsyneladende født under en solformørkelse, og sagnene spår begyndelsen på "Menneskets Tidsalder". Mens Carto ser en frelser, frygter elverne en tyran og orkerne snakker om en slagter. Jagten er gået ind. Vil barnet forene Gelldens nationer eller blive gnisten, der antænder en total racekrig? Er profetien sand, eller blot menneskelig propaganda?
En pige fra Carto med skjulte arkanske evner er på flugt fra familien – og det er er værre...

5

Afrunding: Hvad er så Menneskets plads i dit Gellden?

Mennesket er uden tvivl Gelldens mest uforudsigelige element. De ejer hverken elvernes tålmodighed eller dværgenes urokkelighed, men netop deres passion og hastværk anses som nogle af deres største styrker. Mennesket bygger riger på fortidens ruinerne og tvinger verden til at bevæge sig fremad – på godt og på ondt.

Hvad er din historie?

Det er ikke sikkert, at dit Gellden inkluderer troende pilgrimmer fra Carto, hærdede krigere fra Norland eller konservative adelsfolk fra Brindendur. Og det er også helt fint. Dette skriv er, som alt andet blot på dette website, blot til inspirationsbrug. Så tag hvad du lyster og find endeligt på mere, flere og bedre historier.

Du bestemmer nemlig selv om mennesket skal være dem, der forener kontinentet, være beviset på elvernes værste frygt, eller noget helt tredje eller fjerde?

Mennesket er blot en race i Gellden. Og måske er de motoren, der driver historien mod den næste tidsalder eller noget mindre betydningsfyldt?

Du/I bestemmer nemlig selv!

Vil du vide mere om Menneskene i fx Brindendur?

Læs mere om det gamle menneskerige, som er langt fra fordums tid, men stadig har høje tanker om sig selv.
©
2026
Gellden – Søjlernes Krig
Alt information og materiale på dette site kan bruges gratis, men må ikke videredistribueres eller sælges for egen vinding skyld.

De Forladte LAnde

Hovedstad: Ingen officiel (His'Dahr)
Regent: Ingen (måske Hærfører Ta'Mocx)
Folkefærd: De Forladte Lande er et barskt og broget hjem for mange frygtede folkefærd. Hobgobliner udgør den dominerende magt, efterfulgt af orker, gnolls og gobliner. Minotauere, lizardfolk og kobolds lever i spredte stammer, mens mennesker er få, men til stede. Resten er en kaotisk blanding af alt muligt andet – som er meget værre!

Præsteriget Carto

Hovedstad: Carto By
Regent: Søjlernes Børn
Folkefærd: Både land og hovedstad domineres af mennesker. Dog er næsten alle racer repræsenteret i Carto, for her vægtes tro højere end blod. Af alle racer har Aasimars en særlig ophøjet status og betragtes af flertallet som gudernes udvalgte, næsten mere himmelske end jordiske.

Klanriget Helmark

Hovedstad: Borgelheim
Regent: Klanmester Dular
Folkefærd: Helmark består af et utal af små klaner og stammer, hvoraf de fleste er raceopdelt. Af disse stammer er dværgene, orker, hobgoblins, goliaths og menneskene de mest dominerende. Mange af klanerne er hesteridende nomadefolk, som lever på landets bakkede sletter og i de høje bjerge.

Kongeriget Norland

Hovedstad: Idlehem
Regent: Kong Eidur
Folkefærd: Norland regereres af mennesker, men befolkningen består også af mange andre racer, hvor især de mere stålfaste respekteres og tages med på råd. Såsom dværgene, goliaths, tabaxi og orkerne.

De Fire Grevskaber

Hovedstad: Nordelmor
Regent: De fire grever/grevinde
Folkefærd: De Fire Grevskaber er ledet af tieflings, som sidder på 99% af alle ledende poster i landet. Andre racer bor og lever her, men må finde sig i tiefling-styret og de øverste ledere; Grev Beltenbrinn, Grev Monsasa, Grev O’Bel og Grevinde Martello.

Republikken Aldenmor

Hovedstad: Mandolmar
Regent: Statsholder Veles O'dahr
Folkefærd: Aldenmor består af en bred blanding af mange racer. Menneskene er i et lille overtal i republikken, som også omfatter separate dværge-, halflings- og elvernationer og større grupper af gnomer, tieflings, goblins, goliaths, orker, kentauere mm.

Elverriget Ellien

Hovedstad: Vardell
Regent: Kong Lubien Allarien IV
Folkefærd: Elverriget består, som navnet også indikerer, næsten udelukkende af elvere, der lever under et kastesystem, som opdeler folket i 5 forskellige samfundslag. I Elliens elvere bor der også få mennesker, halflings, tieflings mm i riget. Disse minoriteter er dog alle uden for nogen reel indflydelse.

Kongeriget Brindendur

Hovedstad: Mindenbard
Regent: Kong Velmer I
Folkefærd: Brindendur er et rige præget af stærke traditioner og en tydelig samfundsopdeling. Menneskene har i generationer været den dominerende magtfaktor og udgør også flertallet af befolkningen. Andre racer tåles og eksisterer, men de ses ikke ofte i de højere samfundslag.

Det Ismarske Kejserrige

Hovedstad: Ismark
Regent: Kejser Esseltin III
Folkefærd: Kejserriget er ledet af mennesker, men befolkningen afspejler også en bred vifte af andre racer, såsom elvere, dværge, halflings, goliaths, tieflings, orker og minotauere.