Gelldens racer: Aasimar

Aasimars er blandt Gelldens mest usædvanlige væsener. Ikke fordi de nødvendigvis ser anderledes ud, eller fordi de lever længere end alle andre, men fordi deres eksistens er et resultat af noget, som de færreste dødelige nogensinde oplever: De er nemlig resultatet af en guddommelig indblanding.

1

Aasimars i Gellden

Hvor de fleste racer er født som det, de er, er en aasimar blevet til gennem guddommelig indblanding. En aasimar er resultatet af en guddommelig velsignelse, gave, straf, hån eller måske noget helt andet. En gud, engel eller anden guddommelighed har på et tidspunkt valgt – eller i sjældne tilfælde ubevidst valgt at lade sin kraft forme et dødeligt liv.

Hvorfor? Det ved ingen med sikkerhed. Og måske ved guddommen det heller ikke altid.

En race skabt af guddommelig indgriben

Aasimars er en selvstændig race, men adskiller sig fra de fleste andre ved, at de ikke selv er i stand til at føre deres race videre. To aasimars, der får et barn, får ikke naturligt et aasimar-barn, ligesom en aasimar og en ikke-aasimar, der får et barn sammen, heller ikke af sig selv får et aasimar-barn.

Et barn bliver kun født som aasimar, hvis en guddommelighed griber ind. Det kan være for at velsigne barnet, ære familien, straffe eller hylde et helt samfund – eller af en helt anden grund.

En aasimar født blandt mennesker udvikler sig som et menneske. En aasimar født blandt elvere følger elvernes naturlige udvikling. En aasimar født blandt dværge vokser op og ældes som en dværg.

Det samme gælder i høj grad størrelse, levealder og fysisk udvikling. Der findes altså ikke én bestemt aasimar-krop.

Hvordan ser en aasimar ud?

Det korte svar er: næsten hvordan som helst. En aasimar kan ligne den race, vedkommende er født blandt, fuldstændig. Den guddommelige "gave" ændrer altså ikke automatisk aasimarens grundlæggende fysik.

Mange aasimars får eller udvikler dog tydelige tegn på deres guddommelige ophav. Øjnene kan gløde eller være helt uden synlige pupiller. Huden kan have en metallisk eller unaturlig farve, ligesom aasimarens krop kan være prydet med fx lysende, medfødte tatoveringer, runear med mere. Håret kan have usædvanlige nuancer eller et næsten magisk skær.

Nogle har en unaturligt rank holdning, en svag glorie over hovedet eller en lysende aura omkring kroppen. Andre har vinger – og nogle af disse er fysiske, andre består af guddommelig energi. Nogle kan manifestere deres guddommelige natur gennem skræmmende eller inspirerende fysiske forandringer. Andre ser derimod helt naturlig og almindelige ud.

Der findes heller ikke et fast udseende blandt aasimars skabt af den samme guddom. To aasimars velsignet af solguden Orthan kan se vidt forskellige ud, ligesom to aasimars velsignet af en dragegud kan have samme eller ingen fysiske træk til fælles.

Den guddommelige gave er derfor heller ikke en uniform. Hvordan den ser ud – hvis den overhovedet kan ses – er i sidste ende op til den enkelte aasimar og den historie, som vi, spillere og DM bag bordet, ønsker fortalt.

Ingen fælles aasimar-natur

Det er måske det vigtigste at forstå om aasimars: Der findes ikke nogen typisk aasimar-personlighed.

Aasimars kan være modige eller feje, venlige eller onde, religiøse eller ateistiske, idealistiske eller kyniske. De kan være præster, bønder, krigere, købmænd, tyve, magikere, kokke, eventyrere eller helt almindelige borgere.

En aasimar kan være dybt stolt af sit guddommelige ophav. En anden kan hade det. En tredje kan være fuldstændig ligeglad. Det eneste, der med sikkerhed forbinder dem, er deres guddommelige oprindelse – ikke hvem de er blevet på grund af den.

Aasimars vokser ofte op blandt andre racer og formes derfor i høj grad af den kultur, de er født ind i. En aasimar fra det nordlige Norland kan være præget af Norlands hårde livssyn. En aasimar fra Carto kan være vokset op blandt præster og religiøse traditioner. En aasimar født i et lille orc-samfund kan have et helt andet forhold til sin guddommelige arv.

Der findes derfor ikke én generel måde at være aasimar på.

Sjældne – men hvorfor?

Aasimars er sjældne i hele Gellden. Ingen ved med sikkerhed, hvad dette skyldes. Der findes dog adskillige myter og teorier.

Nogle præster mener, at guderne må give en del af sig selv, hver gang de skaber en aasimar. Andre mener, at guderne bevidst begrænser deres indblanding i den dødelige verden. En tredje teori er, at Laza ganske enkelt er skabt til de dødelige, og at aasimars derfor kun opstår, når guderne har en særlig grund til at blande sig.

Det hele er dog teorier. Ingen dødelig eller guddom har givet et endeligt og fast svar.

2

Ophav, Tro & Samspil

En aasimar bliver til, når en guddommelighed griber ind i et dødeligt liv. Det kan være en person, en familie eller måske ligefrem et helt samfund, der bliver velsignet. Nogle gange er velsignelsen kendt på forhånd. En familie kan måske i et drømmesyn få fortalt, at deres næste barn er udvalgt. Andre gange kommer det som en komplet overraskelse.
Et barn bliver født med kræfter og egenskaber, som ingen havde forventet, og først senere begynder familien at forstå, hvad der er sket. Nogle aasimars ved fra fødslen, hvem der har velsignet dem. Andre bruger hele deres liv på at finde ud af det. Og nogle ved måske aldrig, at deres kræfter har et guddommeligt ophav.

Velsignelsen er som regel et bevidst valg fra en guddommelighed, men det er ikke en absolut regel. En utilsigtet guddommelig handling kan også i særlige tilfælde resultere i skabelsen af en aasimar.

Gudernes børn

Aasimars forbindes ofte med De Ni Søjler, men det er ikke kun Søjlerne, der kan skabe dem.
Arkana kan skabe aasimars, ligesom andre guddommelige væsener kan gøre det. Det kan være drageguder, djævleguder eller fjerne og mindre kendte guddomme. En aasimar behøver derfor ikke være en “hellig” repræsentant for De Ni Søjler.

Som hovedregel har en aasimar én guddommelig skaber. Men Gellden er en verden, hvor guderne blander sig i hinandens spil, og i helt særlige tilfælde kan mere end én guddommelig kraft være involveret.

En usandsynlig alliance mellem eksempelvis Zuna og Darl kunne i teorien føre til en aasimar skabt af deres fælles vilje – eller være selve prisen for en aftale mellem de to. Det er undtagelsen, ikke reglen.

En aasimar tilhører ikke sin gud

At en gud har skabt en aasimar betyder ikke, at guden ejer vedkommende. En aasimar er stadig et selvstændigt individ med sin egen vilje. Det betyder også, at andre guder senere kan forsøge at påvirke, hjælpe eller ødelægge en aasimar, selvom de ikke selv har skabt vedkommende.

En aasimar velsignet af Orthan kan eksempelvis blive et mål for Mardon – enten fordi Mardon ser en mulighed for at skade sin rival eller fordi aasimarens skæbne er interessant for ham.

Aasimars og tro

Religion følger ofte med det at være aasimar, men ikke nødvendigvis. Nogle ser deres guddommelige ophav som et bevis på deres tro. Andre føler sig fanget af en religion, de aldrig selv har valgt. Nogle forsøger at forstå deres skaber, mens andre ønsker at have så lidt med guderne at gøre som muligt.

Aasimars kan derfor være blandt Gelldens mest religiøse individer – eller blandt kontinentets mest højlydte fornægtere og ateister.

Visero, Menneske og ærketroldmand

"At være aasimar i Gellden er at være lige dele velsignet som forbandet. For i hælene på kærligheden følger misundelse – og fra misundelse er der ikke langt til mistro og had!"

Relationer til andre racer

Som aasimars bliver man ofte mødt med en blanding af følelser. Ét sted bliver man respekteret og beundret, mens man et andet sted er mål for misundelse og mistro. Et tredje sted kan man vække både varme og mørke følelser på én og samme tid.

Mennesker

Mennesker har generelt et positivt syn på aasimars. Mange religiøse mennesker ser dem som særligt velsignede og forventer, at de har en større rolle at spille i gudernes plan. Det kan være en fordel. Det kan også være en enorm byrde.

Elvere

Elvere respekterer som regel aasimars. Nogle ser dem også med en vis fascination og andre med misundelse. I Ellien kan en aasimar blive mødt med både oprigtig ærefrygt og en mere eller mindre skjult hentydning til, at elvere er gudernes foretrukne børn.

Dværge

Dværge har en vis respekt for aasimars – særligt dem, der tjener Lysets Guder. Men for mange dværge hersker der ingen tvivl om, hvem der er skabelsesguden Ellias' egentlige udvalgte. Dværgene naturligvis.

Orker

Orker har generelt svært ved at respektere noget, som man ikke har vundet gennem kamp eller handling. En guddommelig velsignelse er derfor ikke noget, der umiddelbart imponerer en ork. For en aasimar født blandt orker kan den guddommelige gave derfor ofte føles mere som en forbandelse.

Gnomer & Halflings

Aasimars er generelt velkomne blandt halflings, som ofte møder dem med nysgerrighed og uden behov for at gøre deres guddommelige ophav til noget større, end det behøver være.

Gnomer er ofte mere interesserede i selve fænomenet. En aasimar er trods alt et glimrende mysterium, og mysterier har det med at vække en gnoms interesse.

Dragonborns & goliaths

Ligesom orkerne har dragonborns og goliaths tit svært ved at se værdien i en gave, man ikke har gjort sig fortjent til. Respekt og ærefrygt optjenes ifølge dem gennem handling, styrke og bedrift.

Tieflings

Forholdet mellem tieflings og aasimars kan være særdeles blandet. Nogle tieflings ser aasimars som væsener, der står øverst på den guddommelige rangstige og derfor har svært ved at holde dem ud. Andre ser dem som fjerne slægtninge – to forskellige resultater af kræfter, der ligger uden for den dødelige verden.

Andre

Der findes mange andre livssyn på aasimars.
Nogle minotaurere ser eksempelvis en aasimar som det ultimative jagttrofæ. Intelligente udøde som vampyrer, liches og mumier betragter næsten altid aasimars som både hadet og frygtet fjender.

3

Aasimars i De Ni Nationer

Aasimars findes i alle Gelldens ni nationer. Ingen region er helt uden dem – selv ikke De Forladte Lande. Men aasimarens status afhænger i høj grad af, hvor vedkommende bor, hvilket samfundslag vedkommende fødes ind i, og hvem vedkommende lever blandt.

Grev Monsasa, tiefling-regent

"Folk tror altid, at tieflings og aasimars er hinandens modpoler. Sandheden er, at vi begge er født til at bære en arv og en gave, som vi ikke har bedt om. Men hvor mennesker ofte knæler for aasimaren, så fører de hånden til sværdskæftet, når jeg træder ind i lokalet!"

Republikken Aldenmor

I Aldenmor er aasimars ikke et syn, man ser ofte – men som med så mange andre racer, så respekteres aasimars generelt ud over hele republikken. En af republikkens bedst kendte aasimars er Velassa Triastro, dekan for Sostros Astroarkanske Skole i Ludenport.

Det Ismarske Kejserrige

Bortset fra Carto er Det Ismarske Kejserrige det sted i Gellden, hvor aasimars bliver mødt med størst respekt. Religion og social status spiller en vigtig rolle, og en aasimar med tydelige guddommelige tegn kan derfor hurtigt opnå en højere position, hvis vedkommende ønsker at bruge sin arv aktivt. Baron Marko Le Guilde, byen Zinistans øverste leder, er et godt eksempel på en aasimar, der har opnået en betydelig position i det ismarske samfund.

Elverriget Ellien

Få aasimars slår sig ned i Ellien. Elverne anerkender som regel deres guddommelige ophav og behandler dem med respekt, men nogle elvere mener inderst inde, at de selv er de sande børn af Lysets Guder. Umoras Øverste i Carto, Sisianna, er et godt eksempel på den særlige position, en aasimar kan opnå. Hun er født i Ellien og har elvernes lange levetid, hvilket nogle elvere finder fascinerende – mens andre finder det næsten fornærmende.

Kongeriget Norland

I Norland er aasimars ret sjældne. Norlænderens grundlæggende syn på verden er, at handling betyder mere end ord – og at ingen bør få noget foræret – heller ikke en guddommelig arv. En aasimar må derfor bevise sit værd på samme vis som alle andre.

Kongeriget Brindendur

Brindendur er et gammelt og traditionelt menneskestyret rige, hvor det overordnet set er en fordel at være menneske. Her kan en aasimar derfor opleve et særligt paradoks. Nemlig at være født blandt mennesker og anerkendt som en del af samfundet, men stadig være markant anderledes og føle sig måske udenfor.

Præsteriget Carto

Hvis der findes ét sted i Gellden, hvor det er godt at være aasimar, er det Carto. Særligt Carto By huser mange aasimars, og de bliver generelt mødt med stor respekt og ærefrygt. Mange sidder på høje religiøse poster, og flere har opnået stor politisk og religiøs indflydelse. Søjlernes Børn, præsterigets religiøse herskere, har blandt andet flere aasimars blandt deres rækker. Piato Ortasan er en af Cartos mest kendte aasimars. Han er Storadministrator og siges at være velsignet af Orthan. Mange ønsker, at han var blevet Orthans Øverste – til stor frustration for den nuværende Øverste, Lavio.

Klanriget Helmark

Der findes aasimars blandt flere af Helmarks klaner og stammer. Nogle lever et enkelt liv som jægere eller krigere, mens andre har opnået positioner som ledere og spirituelle skikkelser. Der går blandt andet et rygte om, at Klanmester Dular – den skikkelse, der siges at ville samle alle Helmarks klaner – selv er aasimar og søn af Umora.
Han har dog ingen tydelige guddommelige træk.

De Fire Grevskaber

Aasimars er på en og samme måde både respekterede og uønskede i de fire grevskaber.
Nogle tieflings ser aasimars som en direkte hån mod deres eget folk – en hån fra guderne og et bevis på, at guderne favoriserer alle andre end tieflings. For andre tieflings er aasimars blot fjerne slægtninge, der ligesom dem selv bærer spor af kræfter fra en anden verden. Den Natsorte, en mystisk aasimar, der vogter Djævlens Trappe, er blandt de mest kendte aasimars i regionen.

De Forladte Lande

Der findes ikke mange aasimars i De Forladte Lande, men de findes. Selv her forsvinder følelsen af at være anderledes dog ikke nødvendigvis. En aasimar kan stadig være velsignet, forbandet eller jagtet – også når civilisationen og dets dyder ligger hundredevis af kilometer væk.

4

Rollespil: Inspiration & Tips

At spille en aasimar handler først og fremmest om at finde ud af, hvordan karakteren forholder sig til den guddommelige indblanding i sit liv. Det er ikke nødvendigvis en gave. Det er heller ikke nødvendigvis en forbandelse. Det er dog noget, karakteren aldrig selv har bedt om – og noget som karakteren (aasimaren) skal forholde sig til.

Portalmester Rozendo fra Huksa

"Magi handler om at studere i dybden, se formlerne, forstå forbindelserne og så øve sig i årevis. Aasimars fødes med evnerne til at påkalde sig mirakler og udføre magisk helbredelse – alt sammen uden at have lært nogen af de gamle sprog eller åbnet en eneste bog. Uretfærdigt? Måske ... Ville jeg bytte? Det tror jeg ikke..."

Personlighed

En aasimar er lige så forskellige i sind og natur som alle andre selvstændige væsner i Gellden. Aasimars har ingen gennemgående træk eller en delt historisk arv – ligesom der ikke findes nogen typisk aasimar-personlighed, men her er nogle retninger til inspiration:
  • Den stolte udvalgte aasimar, som mener, at gudernes valg beviser hans egen betydning – og at vedkommende har et stort ansvar at leve op til.
  • Den modvillige velsignede aasimar, som helst ville være fri for gudernes indblanding og ikke finder at velsignelsen er en gave overhovedet.
  • Den troende aasimar, som dedikerer hele sit liv til at forstå sin skaber, sin rolle og sin skæbne.
  • Den skeptiske aasimar, som nægter at lade sin guddommelige oprindelse definere sig – og måske endda gør alt for at slippe for den opmærksomhed, der ofte følger med velsignelsen.
  • Den oprørske aasimar, som foragter den gud, der skabte ham – såvel som de øvrige uduelige guder.
  • Den rolige og pragmatiske aasimar, som accepterer sin arv uden at tillægge den større betydning – og som tager en ting og en dag ad gangen.
  • Den ambitiøse aasimar, som udnytter andres respekt for det guddommelige ophav til at opnå personlig magt og indflydelse.
Som nævnt tidligere behøver en aasimar ikke nødvendigvis at kende sin guddommelige skaber. Det kan være en central del af karakterens historie at finde ud af, hvorfor netop denne karakter blev valgt. Omvendt kan det også være et gennemgående tema at følge i sin skabers fodspor eller forsøge at undslippe dens tyngende skygge.
Eksempler på navne
Mandlige navne Kvindelige navne Neutrale navne Efternavne
Piastro Elisandre Nalax Orthason
Hallatan Umilu Olla Zimander
Kelladir Minnasari Jarro Renathias
Mirax Ealin Vo Markin

Kendte aasimars i Gellden

Piato Ortasan – Carto By, Carto

Carto By's populære Storadministrator og en af Cartos mest populære religiøse skikkelser.

Lisara Luxabon – Anka Thar, Ellien

Ejer af Luxabons Arkanske Hus og en magtfuld magiker, som siges at have en af Gelldens største samlinger af magiske genstande.

Den Natsorte – Qubessa, De Fire Grevskaber

Den mystiske aasimar, som vogter Djævlens Trappe, der siges at være en direkte nedgang til djævlenes helvedsplan. 

Sisianna – Carto By, Carto

En kvindelig og indflydelsesrig aasimar fra Ellien, der sidder som Umoras Øverste i Søjlernes Børn, Carto's ledende instans.

Velassa Triastro – Ludenport, Aldenmor

Dekan Magus og leder af Sostros Astroarkanske Skole i Ludenport – et anerkendt og respekteret uddannelsessted for historikere, skjalde og udøvere af arkansk magi som sorcerers og wizards.

Marko Le Guilde – Zinistan, Ismar

Aasimar, bybestyrer og baron med betydelig indflydelse i den ismarske adel.

Losander Sarendir, sagnhelt

Den legendariske aasimar, der konfronterede De Ni Søjler og tvang dem til at afslutte Gudekrigene efter mere end tusind år med konflikt.

Valerias Den Lyse, sagnhelt

Den berømte bevingede aasimar-feltherre, som for omkring tusind år siden anførte de krigere og magikere, der drev den store dæmonhær tilbage til Afgrunden.

Legender og myter

Smedens velsignelse
En gammel fortælling handler om en smed, der brugte hele sit liv på at skabe det perfekte våben. Da han endelig nåede frem til det sidste trin i arbejdet og skulle hærde stålet til det ultimative våben, siges det, at Ellias, skabelsesguden selv, lod sin egen hellige flamme brænde gennem smedjen. Smedens efterkommere skulle siden bestå af en ren og ubrudt linje af aasimars.
Menneskealderen
En gammel profeti fortæller, at når tre aasimars bliver født under den samme solformørkelse, mens solen står bag Gelldens højeste bjerg, vil en ny guddommelig tidsalder begynde. I profetien kaldes den for Menneskealderen. Ingen ved, hvad det præcis betyder, men mange har hver deres kvalificeret gæt.
Zunas tårer
Der findes præster, som fortæller, at hver gang Zuna græder, falder hendes tårer ned over verdenen og bliver til aasimars, der fødes i hendes guddommelige lys. Det er en smuk og populær fortælling. Om den er sand, er en anden sag.
Den lysende dreng
En gammel børnefortælling fortæller om en lille aasimar-dreng, hvis øjne kunne lyse så kraftigt, at landsbyen ikke længere behøvede at frygte nattens monstre. Historien bruges stadig som trøst til børn, der er bange for mørket.

Plot-idéer

Kætteren i Kappen
En aasimar iført en mørk kappe er dukket op i en stærkt religiøs by. Byens ledende præster kræver ham henrettet, fordi de mener, at han i virkeligheden er en dæmon. Aasimarens egen forklaring er, at han er sendt for at afsløre mørke og ondskab blandt præsteskabet. Taler han sandt?
Profetien
En gravid kvinde er blevet centrum for en gammel profeti, der hævder, at hendes ufødte barn vil blive Orthans næste Øverste. Kvinden har brug for en beskyttende eskorte til Carto By, mens religiøse fanatikere, politiske modstandere og andre interesserede forsøger at forhindre hendes rejse. Nogle vil endda forhindre barnet i overhovedet at blive født.
Den tiende efterkommer
For længe siden indgik en aasimar en livsforlængende pagt med en meget mægtig djævel. Pagtens pris var enkel, men dyr. Djævlen skulle have sjælen fra aasimarens tiende efterkommer. Pagtens pris var enkel, men dyr. Djævlen skulle have sjælen fra aasimarens tiende efterkommer. Nu, adskillige generationer senere, lever den tiende efterkommer i uvidenhed om aftalen – og gæt hvem denne efterkommer er...?!
Velassa Triastro, aasimar og leder af Sostros Astroarkanske Skole i Ludenport, Aldenmor.

5

Afrunding: Hvordan passer aasimars ind i dit Gellden?

Aasimars er Gelldens levende bevis på, at guderne stadig blander sig i de dødeliges verden. Men aasimars er ikke gudernes marionetter, selvom nogle guder måske forventer det. De er individer, som er blevet født med en gave, de aldrig selv har bedt om. For nogle er den kærkommen. For andre er den en byrde. Og for enkelte er den måske det farligste, der nogensinde vil ske for dem.

En aasimar kan være helgen, bonde, kriger, præst, købmand, tyran eller ganske almindelig kok. Det eneste, der gør dem til aasimars, er, at en guddommelig magt på et tidspunkt valgte dem.

Hvad er din historie?

Dette skriv er ment som inspiration i værktøjskassen. For hvad betyder det egentlig for din karakter at være aasimar? Er din karakter stolt af sin velsignelse? Hader han eller hun den? Ved karakteren overhovedet, hvilken gud der står bag? Og hvad sker der, hvis guden en dag dukker op og kræver noget til gengæld?

Alt dette er op til dig som spiller eller DM. Det er jeres bord og det er Jer, som bestemmer. Aasimarens guddommelige ophav kan være kampagnens vigtigste mysterium – eller blot en lille del af karakterens historie. Det er jeres Gellden.
En lille terminologisk bemærkning: Vi er naturligvis bekendt med, at species er den officielle betegnelse i Dungeons & Dragons 5e (2024). I Gellden holder vi dog fast i det velkendte og traditionsrige begreb racer. Det er et bevidst redaktionelt valg, der afspejler vores tilgang til fantasy og rollespil – uden at ændre på, hvilke regler eller spilmekanikker der henvises til.

Vil du vide mere om nogle af Gelldens NPC'ere?

Læs mere om alle de forunderlige, finurlige, fantastiske eller farlige personer, som man måske kunne rende ind i, hvis man slår et smut forbi Gellden.
©
2026
Gellden – Søjlernes Krig
Alt information og materiale på dette site kan bruges gratis, men må ikke videredistribueres eller sælges for egen vinding skyld.

De Forladte LAnde

Hovedstad: Ingen officiel (His'Dahr)
Regent: Ingen (måske Hærfører Ta'Mocx)
Folkefærd: De Forladte Lande er et barskt og broget hjem for mange frygtede folkefærd. Hobgobliner udgør den dominerende magt, efterfulgt af orker, gnolls og gobliner. Minotauere, lizardfolk og kobolds lever i spredte stammer, mens mennesker er få, men til stede. Resten er en kaotisk blanding af alt muligt andet – som er meget værre!

Præsteriget Carto

Hovedstad: Carto By
Regent: Søjlernes Børn
Folkefærd: Både land og hovedstad domineres af mennesker. Dog er næsten alle racer repræsenteret i Carto, for her vægtes tro højere end blod. Af alle racer har Aasimars en særlig ophøjet status og betragtes af flertallet som gudernes udvalgte, næsten mere himmelske end jordiske.

Klanriget Helmark

Hovedstad: Borgelheim
Regent: Klanmester Dular
Folkefærd: Helmark består af et utal af små klaner og stammer, hvoraf de fleste er raceopdelt. Af disse stammer er dværgene, orker, hobgoblins, goliaths og menneskene de mest dominerende. Mange af klanerne er hesteridende nomadefolk, som lever på landets bakkede sletter og i de høje bjerge.

Kongeriget Norland

Hovedstad: Idlehem
Regent: Kong Eidur
Folkefærd: Norland regereres af mennesker, men befolkningen består også af mange andre racer, hvor især de mere stålfaste respekteres og tages med på råd. Såsom dværgene, goliaths, tabaxi og orkerne.

De Fire Grevskaber

Hovedstad: Nordelmor
Regent: De fire grever/grevinde
Folkefærd: De Fire Grevskaber er ledet af tieflings, som sidder på 99% af alle ledende poster i landet. Andre racer bor og lever her, men må finde sig i tiefling-styret og de øverste ledere; Grev Beltenbrinn, Grev Monsasa, Grev O’Bel og Grevinde Martello.

Republikken Aldenmor

Hovedstad: Mandolmar
Regent: Statsholder Veles O'dahr
Folkefærd: Aldenmor består af en bred blanding af mange racer. Menneskene er i et lille overtal i republikken, som også omfatter separate dværge-, halflings- og elvernationer og større grupper af gnomer, tieflings, goblins, goliaths, orker, kentauere mm.

Elverriget Ellien

Hovedstad: Vardell
Regent: Kong Lubien Allarien IV
Folkefærd: Elverriget består, som navnet også indikerer, næsten udelukkende af elvere, der lever under et kastesystem, som opdeler folket i 5 forskellige samfundslag. I Elliens elvere bor der også få mennesker, halflings, tieflings mm i riget. Disse minoriteter er dog alle uden for nogen reel indflydelse.

Kongeriget Brindendur

Hovedstad: Mindenbard
Regent: Kong Velmer I
Folkefærd: Brindendur er et rige præget af stærke traditioner og en tydelig samfundsopdeling. Menneskene har i generationer været den dominerende magtfaktor og udgør også flertallet af befolkningen. Andre racer tåles og eksisterer, men de ses ikke ofte i de højere samfundslag.

Det Ismarske Kejserrige

Hovedstad: Ismark
Regent: Kejser Esseltin III
Folkefærd: Kejserriget er ledet af mennesker, men befolkningen afspejler også en bred vifte af andre racer, såsom elvere, dværge, halflings, goliaths, tieflings, orker og minotauere.