“Hør min røst, thi den er lov og ret! Hør mine ord, for de er retfærdighed og orden! Lev efter min stemme, og alt vil blive dig givet! Trods mine love, og straffen skal dig finde!”

Kias er gudinden for lov, orden og retfærdighed. Hun er den ubestridte dømmende instans blandt De Ni Søjler og deres følgere – og hendes stemme fungerer som universets moralske kompas.

Hvor de andre af Balancens guder repræsenterer naturens vildskab og videnskabens nysgerrighed, så er Kias alvorens og konsekvensernes stålklædte næve. Stemmens lære er kort og præcis. Ingen, selv ikke guder, er over de skrevne love – og retfærdighed sker altid fyldest.

I følge Kias er lov og orden det fundament, som et stabilt samfund skal hvile på – og de som efterlever stemmens vilje kan leve trygt og har intet at frygte.

Kias bor i den ene af Harmoniens Hallers tre fløje. Hendes fløj/domæne er også kendt som De 15 Retssale. Disse 15 sale udgør tilsammen et majestætisk og ærefrygtindgydende palads opført i poleret grå marmor.

Hvert kammer er oplyst af gyldne penduler, der hænger som dømmende lanterne under himlen, imens væggene er prydet med scener af bannere indeholdende skrifter om guddommelig straf og universale love.

I midten af hver sal findes en cirkel af magisk sand, hvor skæbner besegles. Sandet siges, at hvirvle op og reagere voldsomt på løgne eller forræderi. For enden af hver sal troner en stol hugget i sort obsidian og udsmykket med gyldne vægte, hvor Kias (eller en af hendes stedfortrædere) lytter til verdens bønner med krav om straf og retfærdighed.

Kias afbildes oftest som en ung, smuk men udtryksløs og bleg kvinde med langt, mørkt let krøllet hår. Hendes mest slående træk er dog hendes hvide, lysende og pupilløse øjne, der siges at kunne se gennem enhver løgn og afsløre ens sande intensioner. Hun bærer enkle, grå rober for at signalere sin neutralitet og upartiskhed.

Hendes symbol er to balancerende vægtskåle, som mange af hendes tilhængere ofte bærer. Samme tilhængere afslutter i øvrigt også mange sætninger, diskussioner og domme med Stemmens officielle hilsen; “Stemmen har talt!”

I nogle kulturer ses hun som en levende statue med en vægt og en smedet hammer. Når hun vandrer blandt dødelige, tager hun efter sigende form som en sortklædt dommer med hænder og øjne, der gløder af hvid, dømmende energi ved domsafsigelser.

Og når nogle betvivler hendes ord, så viser hun sig som en stridsklædt kriger i grå rustning bærende et stort skjold og en frygtet morgenstjerne.

Som lovens gudinde besidder Kias magten til at tvinge sandheden frem. Hendes stemme kan lamme de skyldige eller bryde de stærkeste forbandelser og formularer, hvis de strider mod hendes universielle love.

Omkring hende svæver store metalpenduler, som hun bruger til at veje sjæles renhed, afsige straffe eller tildele retfærdighed.

Hun er i stand afsløre sande hensigter og skabe ubrydelige kontrakter og edsaftaler. Brydes en ed eller lov indgået i hendes navn, så rammer hendes straf øjeblikkeligt og uden nåde.

Hvis guderne vil sikre sig, at en aftale overholdes, så indgås aftalen i Stemmens nærvær. Disse aftaler er ubrydelige, med mindre man ligefrem ønsker retfærdighedsgudindens straf. Af denne grund, er Kias ofte en upopulær og uønsket figur hos nogle (de fleste) af de øvrige guder.

Kias respekterer Helder for hans upræget sans for logik – og anerkender Umora for hendes rolle i at opretteholde balancen, selvom hun finder Umoras kaotiske væsen udfordrende.

Hun hjælper og hjælpes ofte af Ellias, når kraftfulde symboler på lov og orden skal smedes. Zuna anerkender vigtigheden af ro og love – og er hovedsalig Kias en loyal støtte.

Stemmen lader sig tit voldsomt provokere af Orthan, da han ofte føler sig hævet over de love, han selv har været med til at vedtage. Hun er den eneste gud, der nogensinde er lykkedes med at få solguden straffet.

Kias står i direkte opposition til Mardon, der i krigens og stridens navn ser stort på lov og regler. Luxanda, som næsten ikke er i stand til foretage sig noget uden at manipulere og snyde, er ligeledes en konstant torn i siden på Lovens Vogter.

Dødsguden Darl har intet til overs for Kias og følelsen er gengældt.

Hendes følgere er dedikerede og tæller blandt andet dommere, advokater, vagter og bødler. Fælles for disse er, at de igennem hele Gelldens historie altid har været tjenere af Lovens Vogter.

Inden for de senere år har Stemmerne, en voksende religiøs orden af prædikanter og inkvisitorer, der agerer som dommer, jury og bøddel, vundet indpas i det nordøstlige Gellden.

Mange blandt Stemmerne er jævne folk. Folk der har fået nok af den uretfærdighed, der eksisterer mellem de forskellige samfundslag – og derfor nu har dedikeret deres liv til "Stemmens" ord.

Stemmerne mener, at lov og straf er ens for alle – tigger som konge, hvilket for tiden skaber stor politisk uro. Især i Det Ismarske Kejserrige.

Kias’ og hendes følgeres fjender er hovedsalig alle, der søger at underminere loven eller skabe kaos og anarki. Det tæller fx storforbrydere og korrupte magthavere. Altså de, der bruger vold, frygt, magt eller posistion til at omgå gældende love og undslippe retfærdighed.

Dæmoner og andre kaosvæsener, der lever og ånder for destruktion og ødelæggelse er ligeledes mål for Stemmens vrede.

Det fortælles, at Kias engang dømte en hel by til at et evigt liv i straf udenfor andres syn og indflydelse, fordi deres ledere havde brudt en hellig ed og forsømt deres pligter for i stedet at tilrage sig rigdom til dem selv, byen og dets folk.

Byen siges at eksistere endnu, fanget i en usynlig tidslomme, indtil den dag Kias forbarmer sig, hvilket sandsynligvis aldrig sker.

De 15 ledere af byen fungerer nu som dommere i Kias' 15 Retsale. Dømt til for evigt at varetage hver sin ret og opretholde Stemmens lov uden stop og uden hvile.

Dommererens Hammer er efter sigende Kias' tunge hammer af sort stål og mat obsidian. Når gudinden slår med hammeren, lyder der et øredøvende brag, hvis ekko lammer enhver, som bærer på en uafsonet skyld. 

Ifølge sagn, så hænger hammeren altid skjult under Stemmens klæder - klar til at falde og afsige dom over syndere og lovovertrædere.

En gammel legende fortæller om en konge, der forsøgte at bestikke Kias i håbet om at han kunne slippe for sin straf. Kongen ofrede al sin rigdom, som tilsammen udgjorde et bjerg af guld til Lovens Vogter. Men guld rørte ikke Kias.

I stedet gjorden Stemmen kongen blind for alt andet end sandheden. Aldrig mere skulle han beskue andet end sit eget rådden hjerter. For evigt ville han inderst inde vide, at rigdom betyder intet i forhold til en ren samvittighed.

Nogle følgere af Kias påstår, at den blinde konge vandrer Gellden den dag i dag og prædiker Stemmens lov.

Mardon er leder af Mørkets Guder – og betegnes som 
legemliggørelsen af krig, strid og ubarmhjertig blodsudgydelse.

Gellden – Søjlernes Krig