Bucket er og bliver en en gåde – selv for dem, der kender Bucket bedst. Ingen ved rigtig, hvor Bucket kommer fra, foruden Bucket selv.

Med sin grønne hud, sit hvide hår og nogle gule øjne, der lyser af kaos, så er Bucket en ejendommelig skikkelse. Bucket går klædt i laser, som synes stjålet fra mange forskellige steder.

Vores kære goblin er kaotisk af sind og umulig at forudsige – kan derfor skifte fra grinende narrestreger til iskold alvor på et øjeblik.

Og mærkeligt nok, så elsker Bucket umiddelbart spande mere end noget andet i verden.

Dimble er som et ukendt kapitel, der er indhyllet i stilhed og ro. Dværgen er kraftfuld bygget og har spredte fregner, som pynter et fredsfyldt ansigt. 

Selvom Dimbles hår og skæg nærmest gløder som flammer, så er det dværgens to forskellige øjne, som man ser først. Det ene er grønt som en forårskov, mens det andet er rødbrunt som tidlig efterår.

Dimble beskrives som mystisk, eftertænksom og mere lyttende end talende. Dette på trods, så tøver Dimble aldrig med at træde forrest, når faren truer.

Ingen kender hele Dimbles fortid, men de, der følger Dimble, ved, at stille styrke ofte følger den stærkeste.

Gork er en massiv ork med en arret grøn hud, der vidner om et liv fyldt med strid og kamp. Et stort ar over overlæben fremhæver de lange, takkede tænder og styrker hans altid kolde udtryk.

Hans rustning er en slidt brynje med pigge, og han færdes altid tungt bevæbnet med sin d'kasch (orkisk langsværd), spyd og en langbue.

Gorks fædrende stamme blev brutalt overfaldet og inddraget af en rivaliserende stamme og igennem hele sit voksne liv, har Gork søgt hævn over dem, som tog hans familie fra ham.

Gork stoler ikke på ret mange væsener. Han handler oftest før han tænker. Derfor lever han også stadig efter Orkfaderens Lov, hvor ære og styrke på slagmarken betyder alt!

Kaldor blev født som en velsignelse, en aasimar, udvalgt til at være en tjener af Zuna, livets gudinde. Men på trods af denne velsignelse, så er Kaldor i konflikt med sig selv. Han møder kun stilhed, når han taler til sin gud.

Kaldor er muskuløs, har langt kridhvidt hår og bevæger sig ubevidst med en stolt holdning. Han forsøger dog ofte at skjule sin aasimar-arv, da han ved, at der overalt er delte meninger om hans race. Kaldor har gyldne "lysende" tatoveringer i ansigtet, som står i stor kontrast til sin askeblege hud.

Han er klædt i en ringbrynje over sine hvide klæder og bærer en lang, gul kappe med hætte, som han ofte bruger til at skjule sig i.

Kaldor er lige nu på en mission for sig selv. En mission som forhåbentlig ender med at han atter kan hører sin guds stemme i sit indre.

Rita Djævlensblomst er et sandt mysterium, selv for dem, der forsøger at komme tæt på. Med sin fortryllende skønhed og et altid drillende smil ligner hun den perfekte vilde blomst, der desværre er umulig at plukke.

Hendes djævelske ophav kommer til udtryk igennem en uslukkelig nysgerrighed, som ofte bringer hende tættere på farer, som andre hellere end gerne undgår.

Få kender hendes oprindelse, og hun selv røber aldrig mere end en gådefuld latter. De tæt på Rita plejer at sige, at kaos er hendes følgesvend, og naturens kræfter bøjer sig lige så let for hende, som hun bøjer reglerne for dem.

Sivert Natvinge er blandt mange en myte i byens skygger. Hvor de fleste elvere søger skovens ro og harmoni, så trives Sivert bedst i de snørklede stræder, hvor lyset sjældent når.

Hans mørke læderbrynje og jordfarvede klæder smelter sammen med nattens farver, og hans ansigt skjules bag en maske, som få tør spørge til. Rygter hvisker om en deformitet eller en fortid, han ikke ønsker afsløret.

Hans bue er hans sjæl, og han vogter over den ærekært og med en dødelig beslutsomhed (og præcision).

Med et krus øl i hånden og sine mulige kriminelle forbindelser i baggrunden, så opfatter mange Sivert som både en beskytter og en trussel i byens skygger.

Tølla Trompetbakke er en farverig gnist af liv og glæde. Altid iklædt farvefuldt og spraglet tøj samt en legendarisk hat, der ofte ser ud som den danser rundt om om hendes mørke, krøllede hår.

Hun er en mester i musikkens mangfoldighed, og lyden af hendes lut, fløjte eller sækkepibe kan løfte ethvert humør. Faktisk er hun allerede meget lokalkendt som en gudbenådet og formidabel sækkepibespiller.

Med en uendelig kærlighed til dyr og tro på det gode i folk, så spreder Tølla lys og glæde, hvorend hun går. Hun er venlig, lattermild og går ind i verden med åbne arme – klar til at spille livets melodi.