Halendos er De Fire Grevskabers næststørste by med cirka 70.000 indbyggere. Den ligger strategisk godt placeret i de nordvestlige grevskaber.
Byen er regionens centrum for spektakulær underholdning og handel, styret af Grev Chianto Monsasa og dybt præget af Guldstrøm Bryggeriet, som ledes af Grevens lillebror, Lord Talos Monsasa.
Byens geografiske placering
Halendos ligger på en stor let skrånende slette, ganske tæt på grænsen til det konservative og traditionsbundne Brindendur, omgivet af sletter og små bølgende bakker mod alle verdenshjørner.
Byen ligger midt i mellem Kaga Søen (ferskvandshandel og fiskeri) og Sølvblik-floden, som er en vigtig fragtvej, som ender i nord i den vigtige handelsby Tanu.
Terrænet skifter mod øst til skov og lettere klippeområder inden de mægtige bjerge, som dækker for hovedstaden Nordelmor. Modens sletterne mod øst giver plads til rig landbrugsjord.
Klima og transportveje
Klimaet er mildt og tempereret, med varme, lange somre ideelle for udendørsaktiviteter og lette vintre.
Byen er et knudepunkt for meget landevejstrafik. Den Gyldne Vej forbinder Halendos med hovedstaden Nordelmor via de sydlige liggende byer, Zalenbard og Qubessa – mens Grænsevagten går nordvest mod Brindendur og flodtransporten der kommer fra Tanu via Sølvblik-floden.
Halendos' placering muliggør effektivt tværgående transport mellem regioner (landevej) og langdistancehandel (flod), hvilket er essentielt for fx. Guldstrøms eksport.
Byens vækst og grundlæggelse
Halendos blev grundlagt for flere hundrede år siden, som et krydsningspunkt for handel mellem de indre grevskaber og grænselandet Brindendur – såvel som et logistisk stop for den transport, som fragtes via Sølvblik-floden.
Samtidig gav den rige landbrugsjord i sletterne omkring byen ideelle muligheder for at dyrke mad til mange mennesker, hvilket også er en grund til byens vækst.
Så alt i alt har den fremragende logistik, de rigelige ressourcer og grevskabernes generelle fokus på lyst og underholdning ført til Halendos' specialisering i handel, bryggeriindustri og underholdning.
1. Distrikt
Øvre Halendos er hjem for byens adel og elite. Her bor byens rigeste og det ses tydeligt. Kvarteret er også hjemsted for de store templer og de øvre administrative bygninger.
2. Distrikt
I dette kvarter er det meste af byens handel samlet såvel som opmagasineringen af alverdens varer, korn, tømmer og meget mere.
3. Distrikt
Halendos 3. Distrikt er hjem for Guldstrøm, arenaen, kulturinstitutioner som teatre, skoler, museer og biblioteker. Mange riger turister bor her ligesom kvarteret er kendt for nogle dygtige smedje.
4. Distrikt
Beværtnings- og lystkvarteret kaldes også Syndens Hule - og her kan man få alt hvad sjæl og hjerte begærer. Denne del af byen sover aldrig.
5. Distrikt
Folkekvarteret er boligkvarter for byens jævne og arbejdende borgere. Kvarteret er en labyrint af små gader og korridorer klemt inde mellem utallige små boliger, hytter og skure.
Arena De Grandius
Den legendariske gladiator-arena, hvor så mange episke stunder har fundet sted gennem årene.
Guldstrøm Bryggeriet
Guldstrøm Bryggeriet under ledelse af Lord Talos Monsasa, er Gelldens største og mest kendte bryggeri, som leverer øl og mjød til hele kontinentet.
Hvidtårn Palæet
Grev Chianto Monsasa's elegante og hvidkalkede residens lokaliseret på toppen af det Øvre Halendos, Halendos 1. Distrikt.
Sølvstærke Pant og Veksel
I en af byens flotteste og bedst bevogtede bygninger har byens største vekselerer og pantelåner, Sorathias Sølvstærke, hjemme. Dog ses den gamle elver sjældent - til manges undren.
Aftenstjernens Ly
Denne kaberet er en af byens mest eksklusive steder, som kun de rigeste og mest indflydelsesrige folk har adgang til. Af samme grund er stedet også omgivet af megen mystik.
Karavane Kroerne
De 4 kroer, perfekt liggende overfor hinanden, er samlingspunkt for handelsfolk af enhver slags – og nok det sted i Halendos, hvor man hurtigst kan købe alverdens info eller materiel.
Truget
Dette slumkvarter er en forlængelse af folkekvarteret, som er opstået i takt med at byens vækst. Her regerer de stærkeste - og det er i mange tilfælde Kuben.
Hus Guldstrøm
Hus Guldstrøm er mere et palads end et egentlig hus. Slottet er hjem for Lord Talos Monsasa, ejer af Guldstrøm Bryggeriet og lillebror til Grev Monsasa.
Byopdeling og Vigtige steder
Haldendos er opdelt i følgende 5 distrikter.
1. Distrikt
Øvre Halendos
Her findes grevens palæ, de administrative bygninger, templer og alle de velstillede borgeres elegante boliger. Ro og orden hersker her i kvarteret for byens elite.
2. Distrikt
Handels- og lagerdistriktet
Distriktet er kendetegnet af brede gader, store handelssteder, lagerhaller, pantelånere og alverdens specialbutikker – samt Guldstrøm Bryggeriet.
3. Distrikt
Arena- og kulturdistriktet
Området omkring Arena De Grandius. Indeholder arenaen, træningsfaciliteter, våbensmedjer, luksuriøse boliger, teatre, skoler såvel som Guldstrøm Bryggeriet.
4. Distrikt
Beværtnings- og lystdistriktet
Distriktet er et stort mekka for eksklusive såvel som billige taverner, lysthuse og spillebuler af enhver slags. Dette kvarter sover aldrig. Her er der altid liv og til tider for glade dage.
5. Distrikt
Folkekvarteret
Distriktet er hjemsted for byens jævne og arbejdende borgere. Her finder man også “Truget”, som byens slumkvarter kaldes. Her er Kuben efter sigende stærkt repræsenteret.
Nogle af byens nøglesteder
6.
Arena De Grandius
Den sagnomspundne gladiatorarena, byens centrum for drama, underholdning og ære.
7.
Guldstrøm Bryggeriet
Gelldens største og rigeste bryggeri samt et industrielt kompleks af format.
8.
Hvidtårn Palæet
Grev Chianto Monsasas store, ekstravagante, elegante og hvidkalkede residens i Øvre Halendos, som kan ses fra langt de fleste steder i byen.
9.
Sølvstærke Pant og Veksel
Byens største vekseler og pantlåner. beliggende i Handelsdistriktet (under ledelse af den gamle elver Sorathias Sølvstærke, som har boet i grevskaberne siden dets grundlæggelse).
10.
Aftenstjernens Ly
Berømt og eksklusiv kabaret og spisested, ofte frekventeret af Monsasa-familien, gladiator-eliten, velhavende turister og magtfulde diplomater.
11.
Karavane Kroerne
4 store kroer i Lagerkvarteret, beliggende lige over for hinanden – og et knudepunkt for karavaneførere. Angiveligt også et større tilholdssted for nogle af Kubens spidser.
Befolkning og hverdagsliv
Halendos er en energisk by med fokus på produktion, handel og underholdning. Bybilledet domineres generelt af turisme, fest og nydelse.
Tieflinger udgør den herskende elite under Monsasa-familien (Grev Chianto og Lord Talos). Byens større erhverv – tællende alt mellem bryggere og gladiatorer – er uløseligt forbundet med Kuben, den kriminelle underverden, som efter sigende har en finger i alt.
Under den løsslupne facade lurer spændinger: Den rige elite har drevet den lavere arbejderklasse hårdt og et oprør er måske undervejs – imens korruption vinder mere og mere indpas i alle kredse af byen.
Byens ledelse
Byen ledes af Grev Chianto Monsasa, kendt som "Den Hvide Greve", der også er en af De Fire Grevskabers fire regenter.
Grev Monsasa står bag al politisk og militær kontrol og som overhoved af den magtfulde Monsasa-familie, så fremstår Den Hvide Greve som en af grevskabernes mest indflydelsesrige personer. Greven rådfører sig ofte med sin lillebror, Lord Talos Monsasa, som leder Guldstrøm Bryggeriet – og dermed varetager byens største økonomi.
Da Guldstrøm Bryggeriet er en af kontinentets største pengemaskiner, som forbindes bryggeriet ofte med Kuben, som efter sigende sikrer bryggeriets position ved at eliminere enhver konkurrence.
Indflydelsesrige personer
Grev Chianto Monsasa
Tiefling, regent
Byens overhoved. Elegant, beregnende, omgivet af mystik.
Lord Talos Monsasa
Tiefling, leder af Guldstrøm
Grev Chiantos lillebror og den rige, magtfulde chef for Guldstrøm Bryggeriet.
Domina De Di'alla
Tiefling, arenabestyrer
Den berømte (og frygtede) administrator af Arena De Grandius
Sorathias Sølvstærke
Elver, vekselerer og pantelåner
Byens rigeste person, som har levet og drevet forretning i byen i mere end 400 år.
Vognkaptajn Lasias
Menneske, karavaneleder
Lasias er leder af grevskabernes største karavane - og dermed ikke uden indflydelse.
Garox Stormklinge
Goliath, gladiator
Garox er en legendarisk og stadig aktiv gladiator, som arenaens største trækplaster.
Om Gellden
I den ældgamle verden Lasa, hvor magi og fabler stadig har hjemme, ligger kontinentet Gellden. Her venter episke eventyr og glemte skatte de få, som er modige nok til ondskab, monstre og andre farer i øjnene.
Denne fantasiverden danner grundlag for dette website, hvis primære mål er, at gøre Gellden så tilgængelig som muligt for andre danske D&D spillere.
Alt information og materiale på dette site kan bruges gratis, men må ikke videredistribueres eller sælges for egen vinding skyld.
De Forladte LAnde
Hovedstad: Ingen officiel (His'Dahr)
Regent: Ingen (måske Hærfører Ta'Mocx)
Folkefærd: De Forladte Lande er et barskt og broget hjem for mange frygtede folkefærd. Hobgobliner udgør den dominerende magt, efterfulgt af orker, gnolls og gobliner. Minotauere, lizardfolk og kobolds lever i spredte stammer, mens mennesker er få, men til stede. Resten er en kaotisk blanding af alt muligt andet – som er meget værre!
Folkefærd: Både land og hovedstad domineres af mennesker. Dog er næsten alle racer repræsenteret i Carto, for her vægtes tro højere end blod. Af alle racer har Aasimars en særlig ophøjet status og betragtes af flertallet som gudernes udvalgte, næsten mere himmelske end jordiske.
Folkefærd: Helmark består af et utal af små klaner og stammer, hvoraf de fleste er raceopdelt. Af disse stammer er dværgene, orker, hobgoblins, goliaths og menneskene de mest dominerende. Mange af klanerne er hesteridende nomadefolk, som lever på landets bakkede sletter og i de høje bjerge.
Folkefærd: Norland regereres af mennesker, men befolkningen består også af mange andre racer, hvor især de mere stålfaste respekteres og tages med på råd. Såsom dværgene, goliaths, tabaxi og orkerne.
Folkefærd: De Fire Grevskaber er ledet af tieflings, som sidder på 99% af alle ledende poster i landet. Andre racer bor og lever her, men må finde sig i tiefling-styret og de øverste ledere; Grev Beltenbrinn, Grev Monsasa, Grev O’Bel og Grevinde Martello.
Folkefærd: Aldenmor består af en bred blanding af mange racer. Menneskene er i et lille overtal i republikken, som også omfatter separate dværge-, halflings- og elvernationer og større grupper af gnomer, tieflings, goblins, goliaths, orker, kentauere mm.
Folkefærd: Elverriget består, som navnet også indikerer, næsten udelukkende af elvere, der lever under et kastesystem, som opdeler folket i 5 forskellige samfundslag. I Elliens elvere bor der også få mennesker, halflings, tieflings mm i riget. Disse minoriteter er dog alle uden for nogen reel indflydelse.
Folkefærd: Brindendur er et rige præget af stærke traditioner og en tydelig samfundsopdeling. Menneskene har i generationer været den dominerende magtfaktor og udgør også flertallet af befolkningen. Andre racer tåles og eksisterer, men de ses ikke ofte i de højere samfundslag.
Folkefærd: Kejserriget er ledet af mennesker, men befolkningen afspejler også en bred vifte af andre racer, såsom elvere, dværge, halflings, goliaths, tieflings, orker og minotauere.